Niels Friis Nielsen, salgschef hos elektronikvirksomheden Siemens, har modtaget titlen som årets salgsleder 2017 uddelt af fagforeningen Business Danmark, erhvervsorganisationen DI Handel, Copenhagen Business School og uddannelsesvirksomheden Tack International. Siden 2005 er prisen som årets salgs- leder blevet uddelt årligt til en visionær dansk erhvervs- leder, der har professionaliseret salget og skabt ekstraordinære resultater. Prisen bliver uddelt efter evnen til at levere resultater, evnen til at skabe en sund, inspirerende salgskultur og evnen til at strukturere salget og gribe digitaliseringens muligheder. Derudover skal prisen fremme godt salg og god salgsledelse, som skaber værdi for kunden, motiverer medarbejderne og som slår positivt ud på bundlinjen. Han er uddannet teknikumingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han startede karrieren som projektleder-trainee hos industrikoncernen Danfoss, hvor han efter to år skiftede til salgsafdelingen. Siden har Niels Friis Nielsen haft flere lederjob og sidder i dag som salgschef hos Siemens med ansvar for bygningsteknologi, sikring, varme, ventilation og lys.