Hade-julegaven til de danske svineproducenter fra den store slagterikoncern Danish Crown er netop afsløret: Endnu en prisnedsættelse.
Med virkning fra næste uge får landmanden 9 kr. pr. kg. svinekød. Så lav har afregningen ikke været siden starten af 2011.
”Julefreden har nu sænket sig over det europæiske kødmarked - og desværre uden den store efterspørgsel lige før lukketid. Dag til dag-salget til industrien i Europa er gået i stå på grund af julen, så fokus er flyttet til de første uger af 2015,” meddeler Danish Crown sine ejere og leverandører.
Underdirektør i koncernens eksportafdeling, Søren Tinggaard, forklarer, at det i år – i modsætning til tidligere år – ikke er muligt for Danish Crown hen over julen at pakke store mængder af svinekød på frost med henblik på senere afskibning til Rusland.
Kan mærkes på bundlinjen
Af veterinære og formentlig også politiske årsager har der jo i snart et år af været lukket for salg af svinekød fra EU til Rusland efter fund af svinepest i Baltikum.
Så sent som i juni-juli i år lå den danske svinenotering på 11 kr. eller lidt over pr. kilo. Siden er det næsten uafbrudt gået ned, og kulminationen er altså et foreløbigt lavpunkt i næste uge.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at Ruslands stop for svinekød inklusive de afledede effekter på andre markeder koster danske landmænd 1,50 kr. pr. kilo. Det løber for en typisk professionel slagtesvineproducent hurtigt op i 2-3 mio. kr. Og da omkostningerne til ansatte osv. jo ikke ændres, kan det mærkes lige med det samme nede på bundlinjen.
Danish Crowns Søren Tinggaard meddeler leverandørerne, at der generelt i Europa er et rigeligt udbud af kød, og det resulterer i faldende priser på alle delstykker. Til landende uden for Europa er der lav efterspørgsel fra både Kina og Japan. Eneste lyspunkt her lige før jul er, at der fortsat er godt salg til både detailhandlen og foodservice kunderne i restauranter og kantiner på det danske marked.