ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Grønlandsk topchef erkender voldsom cv-fusk

"Jeg har lavet en megabommert," skriver tidligere topchef i både Tele-Post og Air Greenland Michael Binzer på sin blog mbinzer.com.

Her indrømmer Michael Binzer, at han har pyntet på sit cv. Den tidligere topchef har blot et trænerstudie fra Norges idrætshøjskole, som han tog sideløbende med sin karriere som eliteskiløber, og har i virkeligheden aldrig færdiggjort uddannelser inden for biologi og økonomi.

"Utilgiveligt, men sandt," skriver Michael Binzer, der dog mener at han har udviklet sig i takt med det større og større ansvar i de job, han har haft, og at det har båret frugt i form af konkrete resultater i Air Greenland, SAS og Tele Post.

Binzer skriver at der for nylig har været gravet i hans uddannelsesmæssige baggrund af "en konkret person i Formandens Departement" (i Grønlands selvstyre, red.), og han antyder at det hænger direkte sammen med at han har været kritisk over for det grønlandske selvstyre og det politiske niveau i Grønland.

Men departementschef i Formandens Departement Svend Hardenberg siger til avisen Sermitsiaq, at Michael Binzers fortid er blevet gransket på baggrund af et anonymt tip, siger han.

"Den første stikprøve viste, at han ikke havde bestået nogen eksaminer eller opnået den grad, han havde opgivet. Herefter foretager vi en ny stikprøve på en af de andre uddannelser, han har oplyst. Her er svaret også, at han ikke har den angivne uddannelse, idet den ikke findes," siger Svend Hardenberg til avisen.

En advokat med speciale i strafferet sig til Sermitisiaq, at en undskyldning ikke nødvendigvis er nok og at personer risikerer strafansvar, hvis de har misbrugt eksamensbeviser, som sidestilles med dokumenter.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis