De fleste skiskader opstår sidst på dagen, hvor kroppen er godt træt og musklerne syret til. Derfor er det god idé at træne udholdenhed og styrke de vigtigste muskelgrupper inden skituren.
Det skriver Børsen.
Den bedste træning er den, der ligger tættest op ad selve disciplinen. Hos Skiarena i Århus og Indoorski i Rødovre kan man f.eks. træne både snowboard og alpint skiløb på et rullende nylontæppe (5 gange 9,5 meter).
Båndet kan sænkes og hæves til 25 pct. og nå en hastighed på 35 km/t. Rulleski er også en god genvej til funktionel træning, hvis man er til langrend. Rulleski er samtidig en fin måde at booste konditionen på, lige som man også kan løbetræne, cykle, ro og svømme for at opbygge et rimeligt konditionsniveau.
Skibindinger
Rent teknisk og styrkemæssigt bør man lede efter den rette funktionelle træning, der involverer de muskelgrupper og led, der er vigtige under skiløb, f.eks. bør man træne ben, knæ, mave, ryg, arme og skuldre, f.eks. via knæbøjninger, skrå mavemuskler, slalomhop og »planken«. Knæskader med beskadigede af ledbånd er den hyppigst forekommende, alvorlige skiskade. Den opstår ofte, fordi skibindingerne ikke udløses ved fald. Tjek derfor altid om både for- og bagbinding kan udløses, inden turen op med liften.
Undgå forfrysninger
Med den ene fod i støvlen og fastspændt kan man med den anden fod sparke let både for og bag på støvlen. Det skulle gerne udløse skibindingen. Det er dog vigtigt at huske, at en for stram som en for let binding øger risikoen for en skade.
Temperaturen er et forhold, et andet er vinden og hastigheden på ski. Hvis temperaturen er på 10 minusgrader, og vindhastigheden er på 10 sekundmeter, svarer det til en temperatur på minus 26 grader, hvilket øger risikoen for at få forfrysninger.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomer på en overfladisk forfrysning.
Den kendes på en prikkende fornemmelse i huden, der opleves følelsesløs, kold og hvid. Søg i læ og varm den frosne hud ved kontakt med varm hud.
Det skriver Børsen.
Den bedste træning er den, der ligger tættest op ad selve disciplinen. Hos Skiarena i Århus og Indoorski i Rødovre kan man f.eks. træne både snowboard og alpint skiløb på et rullende nylontæppe (5 gange 9,5 meter).
Båndet kan sænkes og hæves til 25 pct. og nå en hastighed på 35 km/t. Rulleski er også en god genvej til funktionel træning, hvis man er til langrend. Rulleski er samtidig en fin måde at booste konditionen på, lige som man også kan løbetræne, cykle, ro og svømme for at opbygge et rimeligt konditionsniveau.
Skibindinger
Rent teknisk og styrkemæssigt bør man lede efter den rette funktionelle træning, der involverer de muskelgrupper og led, der er vigtige under skiløb, f.eks. bør man træne ben, knæ, mave, ryg, arme og skuldre, f.eks. via knæbøjninger, skrå mavemuskler, slalomhop og »planken«. Knæskader med beskadigede af ledbånd er den hyppigst forekommende, alvorlige skiskade. Den opstår ofte, fordi skibindingerne ikke udløses ved fald. Tjek derfor altid om både for- og bagbinding kan udløses, inden turen op med liften.
Undgå forfrysninger
Med den ene fod i støvlen og fastspændt kan man med den anden fod sparke let både for og bag på støvlen. Det skulle gerne udløse skibindingen. Det er dog vigtigt at huske, at en for stram som en for let binding øger risikoen for en skade.
Temperaturen er et forhold, et andet er vinden og hastigheden på ski. Hvis temperaturen er på 10 minusgrader, og vindhastigheden er på 10 sekundmeter, svarer det til en temperatur på minus 26 grader, hvilket øger risikoen for at få forfrysninger.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomer på en overfladisk forfrysning.
Den kendes på en prikkende fornemmelse i huden, der opleves følelsesløs, kold og hvid. Søg i læ og varm den frosne hud ved kontakt med varm hud.
