ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Globalt ølbudget til DDB

Budweiser vil være et globalt brand på linje med Coca-Cola, og det skal DDB hjælpe med.

Øl ligger åbenbart godt til DDB. I USA har bureauet længe stået for markedsføringen Budweiser og præsenteret adskillige meget anerkendte kampagner, men nu udvides DDB's samarbejde med Anheuser-Busch InBev.

Ifølge engelske Campaign er bureauet udpeget til at håndtere den globale markedsføring af Budweiser. Mærket står stærkt i USA, England og Kina, men fylder ikke meget i de ca. 80 andre lande, hvor det er solgt.

Lokale brand-teams skal folde arbejdet ud

DDB skal hjælpe med at løfte mærkets popularitet, og desuden er Anheuser-Busch opsat på at introducere Budweiser på nye markeder – i særdeleshed i Afrika.

Amerikanske AdAge tilføjer, at bryggeriets ambition er at gøre Budweiser til et globalt brand på linje med Coca-Cola, og DDB's arbejde skal således foldes ud i en lang række markeder via lokale brand-teams.

Lokale bureauvalg påvirkes dog ikke af valget af DDB til det globale budget.

Øllet flyder også i den danske bureau-gruppe

Det globale budget omfatter dog ikke det engelske marked, hvor DDB lige nu er oppe mod Rainey Kelly Campbell Roalfe/Y&R i en konkurrence.

Også i Danmark er DDB Gruppen synlig på øl. DDB-søsterbureauet &Co står bag markedsføring af Carlsberg og DDB selv har skabt kommunikation for Royal Unibrew.

Det er således næppe tænkeligt, at DDB kommer til at hjælpe med markedsføringen.

Herhjemme står Carlsberg for distributionen af Budweiser.

Læs flere branchenyheder påBureaubiz.dk


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis