Der har været en helt særlig stemning på de sociale medier de seneste uger.
Især på Twitter, hvor mediets største bruger de seneste år, USA’s præsident Donald Trump, har været udelukket siden 8. januar. Indtil angrebet på Kongressen var Twitter ellers stedet, hvor Trump lancerede alt fra lovforslag og hjælpepakker til stærkt kontroversielle påstande om valgsvindel. Nu er han blokeret.
Facebook har foreløbig blokeret Trump til og med Bidens indsættelse onsdag, men presset stiger på giganterne for at regulere sig selv og deres brugere yderligere – inden andre gør det.
“Det her kommer til at fylde rigtig meget i den kommende tid, og jeg tror bestemt, vi kommer til at se mere regulering
Søren Juul Jørgensen, forsker ved Stanford University
Det mener Søren Juul Jørgensen, forsker ved Stanford University i San Francisco og selvstændig rådgiver for tech-branchen.
“Det her kommer til at fylde rigtig meget i den kommende tid, og jeg tror bestemt, vi kommer til at se mere regulering. Vi kommer til at forholde os til hele diskussionen om tech-platformenes magt som et reelt demokratisk problem,” siger han.
Diskussionen om tech-giganternes ansvar for det indhold, der publiceres hos dem, er langt fra ny. Joe Biden selv har ad flere omgange argumenteret for, at yderligere regulering er nødvendig, hvilket har affødt spekulationer om, at han som præsident vil tage fat på den stærkt omdiskuterede sektion 230 i den amerikanske kommunikationslovgivning.
En lov, der blev vedtaget i 1996 for at give plads til, at det dengang unge internet kunne udbredes, uden at selve platformene kunne holdes juridisk ansvarlige for dét indhold, folk publicerede.
“Præcis som 9/11 markerede et paradigmeskifte for global sikkerhed, er vi nu 20 år senere vidne til et før-og-efter for digitale platformes rolle i vores demokrati
Thierry Breton, EU’s kommissær for det indre marked
Loven er siden blevet gældende også for sociale medier, men angrebet på Kongressen 6. januar, hvor oprørerne brugte de sociale medier til åbenlyst at opildne hinanden og planlægge angrebet, blev det berømte strå, der knækkede kamelens ryg.
Dét i en grad, så EU’s kommissær for det indre marked, Thierry Breton, har kaldt begivenheden for de sociale mediers 9/11.
“Præcis som 9/11 markerede et paradigmeskifte for global sikkerhed, er vi nu 20 år senere vidne til et før-og-efter for digitale platformes rolle i vores demokrati,” skriver Breton i en kronik hos Politico.
Selvom både Twitter, Facebook, Instagram, Snapchat, Reddit, Twitch, Tiktok og flere andre i større eller mindre grad har blokeret for både Trump og skærpet reguleringen af grupper, som opfordrer til vold og spreder misinformation, er der mere på vej, mener Søren Juul Jørgensen.
mio. følgere havde Donald Trump på Twitter
“Mange vil sige, at det var alt for sent, men de sociale medier har med det her træk mod Trump forsøgt at komme lovgiverne i forkøbet og vise handlekraft. Det er vigtigt for dem at reagere, før andre kommer og siger, hvad de skal gøre,” siger forskeren. Ud over ændringer i sektion 230 spår han, at bl.a. lovgivning om personlig data og konkurrencelovgivning kan komme i spil.
Hvad der yderligere kan puste til reguleringen er, at Twitters blokering af Trump angiveligt har haft en direkte begrænsende effekt på mængden af misinformation. Ifølge en undersøgelse fra Zignal Lab – bragt af Washington Post – har der siden 8. januar været 73 pct. mindre fejlagtig information om valgsvindel på tværs af sociale medier.
I Europa kan der allerede være ny lovgivning på vej. EU-Kommissionen fremsatte i december sit forslag til den såkaldte Digital Services Act, der har til formål at sikre “forbrugerbeskyttelse” på de store tech-platforme.
Foruden nye forslag til skærpede restriktioner for, hvad sociale medier kan og vil tillade af ytringer på deres platforme, venter Søren Juul Jørgensen på længere sigt også en mere fundamental debat om tech-giganternes magt. F.eks. diskussionen om, at da den endelige beslutning om at lukke ned for Trumps konti skulle tages, blev den ikke taget af Kongressen eller højesteret, men på hjørnekontorer hos Mark Zuckerberg og Jack Dorsey.
“Det er vigtigt for dem at reagere, før andre kommer og siger, hvad de skal gøre
Søren Juul Jørgensen, forsker ved Stanford University
“En af vores allerstørste udfordringer er at sikre, at demokratierne kan overleve, når så stor en del af den politiske diskussion føres på platforme, hvor forretningsmodellen er baseret på at anvende data til direkte personlig markedsføring, med alle de problemer, som vi ved dette er forbundet med,” siger Søren Juul Jørgensen.
Der har længe været spekulationer om, hvor meget Donald Trump med sine 88 mio. følgere egentlig var værd for Twitter. Siden 6. januar er aktien faldet med 15 pct., hvilket svarer til et fald i markedsværdi på ca. 6 mia. dollar.
Det var da heller ikke en jublende topchef, der i sidste uge forklarede baggrunden.
mia. dollar er Twitters markedsværdi faldet med
“Jeg hverken fejrer eller er stolt over at måtte udelukke Donald Trump fra Twitter, eller over den måde hvorpå vi nåede hertil,” skrev Twitter-topchef Jack Dorsey i sidste uge på sin egen platform.
“Vi stod over for en ekstraordinær og uholdbar situation, som tvang os til at fokusere alt på borgernes sikkerhed. Offline-skader som følge af online-tale er tydeligvis virkelighed,” skriver Jack Dorsey videre.
Han skal nu potentielt til at kalibrere sin platform til ny lovgivning, men det er ikke nødvendigvis en stor ulempe.
“Det kan godt være, at han på kort sigt mister trafik og omsætning. Men på sigt er det i de sociale mediers interesse, at der er klare regler, som også er globale. At EU og USA f.eks. taler sammen i det her,” siger Søren Juul Jørgensen.
