Er du tilbage på kontoret med opladede batterier, lyst til at få sat en fælles dagorden og flytte fokus fra møder og rapporter over på den konkrete eksekvering? Kort sagt, få noget fra hånden, der kan mærkes på både bundlinje og i organisationen? Så lad dig inspirere af strategirådgiver og forfatter Lars Bo Hansen, der her forklarer, hvad der netop kendetegner mind-settet i virksomheder, der handler, leverer og holder, hvad de lover.
Hvad er egentlig forskellen på de virksomheder, der laver planer og holder møder, men ikke får ting gjort, og så de virksomheder, der også laver planer og holder møder, men som flytter sig? Som rent faktisk eksekverer planerne og leverer på aftalerne?
Efter min erfaring er det ikke planernes kvalitet, graden af forudgående analyser, virksomhedens industri, ejerskabet eller kvaliteten af PowerPoints, der adskiller dem. Det er – desværre – heller ikke adgangen til gode bøger om strategi. Øv! Forklaringen synes at være noget andet. Noget, der skal findes i den kultur og det mind-set, der er i virksomheden og organisationen – og især hos ledelsen. Mange tænker sikkert: “Åh, nej, nu bliver det hele til værdiprocesser og HR-partnere, der viser slides i en uendelighed, for det lyder godt nok blødt det der med mind-set og kultur”. Men det er det ikke. Det bløde er det hårde, som det så klogt er sagt.
Baseret på en analyse af, hvilke virksomheder i Danmark der leverer det, de lover omkring vækst og indtjening, træder en række faktorer frem, der samlet kan betegnes som et Gør nu noget-mind-set. Dette mind-set, der mange steder og – indrømmet – langt mere snappy kaldes Get Shit done, er karakteriseret ved fire elementer:
1. Ansæt personlighed. Træn kompetencer
Langt de fleste virksomheder og organisationer oplever stigende usikkerhed og turbulens. Dermed bliver det vanskeligere at forudsige, hvilke kompetencer der er kritiske for virksomheden f.eks. 5 år frem. Samtidig driver volatiliteten og den manglende evne til forudsigelse et behov for decentralisering, således at organisationen kan reagere hurtigt og konsistent på uforudsete hændelser. Dette øger betydningen af personligheden og de personlige egenskaber hos de folk, der ansættes. Kort fortalt betyder det: Mind-set før kompetencer.
2. Spis start-op-vitaminer hver dag
Start-op-virksomheder når mere, fordi hver dag betyder noget for dem. De søger, de lærer, de implementerer, og de handler hele tiden. Den tilgang skal integreres ind i traditionelle og store etablerede virksomheder og organisationer også. De skal også agere som om næste måned kunne være den sidste. Det giver sult, ambition og vilje og sikrer, at alle små og store stik hjemtages.
3. Få ledelsen ud i gruset
Ikke overraskende er ledelse en central del af Get Shit Done-mind-settet. Ledelsen skal ud og vise, hvad det betyder. De skal aktivt, dagligt og gennem handling og i mindre grad gennem tale og anden kommunikation vise, hvad det er, de vil, og hvordan de vil det. Tivolis administrerende direktør Lars Liebst bruger det præcise begreb at få “ledelsen ud i gruset”. Ledelsen skal “ud” og ikke sidde i møder, men ud blandt kunder, medarbejdere, mellemledere og alle andre og demonstrere konkret, relevant og nært lederskab.
4. Tydeligt og entydigt hvorfor
Skabelsen og fastholdelsen af den decentrale kraft og eksekveringsmotor forudsætter et klart defineret og levendegjort svar på hvorfor. Hvorfor det er vigtigt at gøre noget. Hvorfor det er vigtigt at gøre sig umage – hele tiden. Det tydelige hvorfor er organisationens energikilden, der fungerer som driver for, at tingene bliver gjort.