ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Genmab får anbefaling af middel - aktien ses outperforme markedet

Genmabs topchef Jan van de Winkel. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Genmabs topchef Jan van de Winkel. Arkivfoto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Det er ikke overraskende, at Genmab nu er kommet et skridt nærmere en lancering af en subkutan version af sit middel mod knoglemarvskræft, Darzalex, i Europa.

Det er derimod overraskende, at det allerede skete torsdag, lyder det fredag morgen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, hvor han følger Genmab tæt.

- Det var først ventet i tredje kvartal. Der vil typisk komme en godkendelse inden for 60 dage, så vi nærmer os den meget tidlige start af tredje kvartal eller i slutningen af anden, og det er et positivt element i nyheden, vurderer han.

De europæiske sundhedsmyndigheders ekspertudvalg, CHMP, kom torsdag med en positiv udtalelse om den subkutane version af Darzalex.

Den subkutane version sprøjtes ind under huden, mens den intravernøse, som markedsføres i øjeblikket, tages via drop. Behandlingstiden kan derfor forkortes.

- Jo hurtigere på markedet, jo bedre vil det være for selskaberne. Det kan godt gå hen at blive en gamechanger i forhold til bekvemmeligheden for kræftpatierne med knoglemarvskræft, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

Den endelige markedsføringstilladelse afhænger nu af EU-Kommissionen, der dog plejer at følge ekspertkomitéens anbefalinger

Det er derfor mere en formsag nu, lyder det fra Søren Løntoft Hansen. Han vurderer, at der kan komme en lancering af midlet i nogle europæiske lande til efterår.

- Noget af det, der tager tid i Europa, er forhandlingerne om priser og tilskud. Derfor passer det relativt godt, at der er godkendt tidligere, så man har forhandlinger over sommeren, hvor der alligevel er lukket ned på grund af coronakrisen, siger han.

Senioranalytikeren vurderer, at Genmab-aktien, der torsdag lukkede i 1637,50 kr., vil outperforme den generelle markedsåbning fredag. Futures indikerer en negativ åbning.

- Selv om det var ventet og er lagt ind i estimaterne og dermed også i kursen, har meddelelsen en signalværdi til investorerne.

- Så jeg tror, investorerne vil godt imod den tidligere end ventede potentielle godkendelse med en lille outperformance i forhold til det resterende marked, lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis