FYLDER ÅR60Charlotte Hviid, Bruun Rasmussen Kunstauktioner, fylder 60 år på søndag. Charlotte Hviids viden om kunstindustri strækker sig over perioder på tusinder af år og på alle kontinenter. Man kan godt møde andre vurderingssagkyndige hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, som udtaler sig om nogle af de ovennævnte områder, men Charlotte Hviid er den person, som hendes kolleger går til, hun besidder ekspertisen og har netværket. Hendes største interesse er den orientalske kunstindustri. Et område, som hun har håndteret i 30 år hos Bruun Rasmussen.