60 Michael Holm, adm. direktør for it-virksomheden Systematic, kan fejre sin 60 års fødselsdag på fredag. Han er oprindelig uddannet inden for computervidenskab fra Aarhus Universitet, men har sidenhen videreuddannet sig fra både IMD Business School og The Wharton School. Siden 1985 har han været adm. direktør for it-virksomheden. Han har været en vigtig aktør bag mange af virksomhedens produkter, herunder et landsdækkende biblioteksystem, Region Midtjyllands elektroniske patientjournal og it-løsninger til Forsvaret. Derudover har han igennem 25 år været aktiv i Dansk Industris Brancheforeninger og været medstifter at it-netværket Destination Aarhus.Midou Mihoubi, direktør i e-learningsvirksomheden Ezector Solutions, kan fejre sin 60 års fødselsdag på fredag. Han har en diplomuddannelse fra London School of Foreign Trade og har senere videreuddannet sig med en executive MBA fra Henley Business School. Diplomuddannelsen førte til en lang karriere i luftfartsselskabet SAS, hvor han blandt andet var ansvarlig for sales account i revenue information og tilsidst ansvarlig for SAS Training. I 2013 startede han Ezector Solutions, som arbejder med at optimere læring og effektivisere traditionelle undervisningsforløb.