70 Finn Scheibye, fhv. økonomidirektør hos den franskejede Ekspres Bank, fylder fredag 70 år. Han aftjente værnepligt og frivillig tjeneste ved Dronningens Livregiment, som han i 1970 afsluttede som uddannet reserveofficer og tjeneste som delingsfører. Pensionskassen ATP blev den første arbejdsplads efter eksamen som cand.polit. i 1997. Efter nogle år som sektionsleder fik han som regnskabschef i 1981 ansvar for regnskaber og likviditetsstyring for alle ATP-husets institutioner med et samlet årligt cashflow på 20 mia. kroner. I 1985 kom han til pensionsselskabet PFA og blev i 1987 udnævnt til regnskabsdirektør. I 2008-2009 var han økonomidirektør hos Ekspres Bank, og efter afslutningen af sin lønmodtagerkarriere blev kontakten til den finansielle branche opretholdt gennem en række bestyrelsesposter hos pensionskasser og -selskaber. Han er fortsat bestyrelsesmedlem og formand for revisionsudvalget hos Lærernes Pension. Indtil 2008 opretholdt han sin tilknytning til forsvaret med tre til fire ugers tjeneste/uddannelse om året. Finn Scheibye blev udnævnt til oberstløjtnant af reserven 1999 og i 2006 benådet med ridderkorset af Dannebrogordenen.40 Michael Stender, køkkenchef hos kantinevirksomheden Cheval Blanc, fylder fredag 40 år. Han kom til Cheval Blanc i 2016 og arbejdede som kok hos Datea, før han kom til it-virksomheden EG. Han er udlært kok i 2001 fra Lynge Kro og har de sidste 15 år arbejdet i kantinebranchen, bl.a. hos Ørsted, Novo Nordisk og i en længere årrække hos Microsoft. Han brænder for det gode madhåndværk og at lave så meget som muligt fra bunden. For Michael Stender handler jobbet som køkkenchef ikke kun om at få buffeten til at spille hver dag, men også om den gode kontakt til gæsterne.