60 Allan Flyvbjerg, direktør og professor hos diabeteshospitalet Steno Diabetes Center Copenhagen, fylder søndag 60 år. I 1986 blev han uddannet læge, og i 1993 blev han dr.med. ved Aarhus Universitet. Siden da har han været ansat i en række ledende stillinger på sundhedsområdet, hvor han bl.a. har siddet i bestyrelsen hos forskellige bestyrelser og tænketanke. I 1999 blev han ansat som speciallæge i endokrinologi og intern medicin ved Aarhus Universitetshospital, hvorefter han i 2009 blev klinisk lærestolsprofessor ved Aarhus Universitet. Gennem sin karriere har han bidraget til forskningen inden for diabetesområdet ved at skrive mere end 600 videnskabelige artikler og være redaktør samt medforfatter af flere lærebøger. De seneste to år har han fungeret som direktør hos Steno Diabetes Center Copenhagen. Her fik han til opgave at videreudvikle hospitalets brugerinvolvering, som bl.a. har ført til at brugerne nu er en del af hospitalets bestyrelse og medvirker til at sætte retningen for diabetesområdet. Ud over sin nuværende stilling er han også klinisk professor ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Danish Diabetes Academy. Han har modtaget en række priser for sit videnskabelige bidrag såsom Novo Nordisk Fondens Lecture Pris og senest Bagger-Sørensen Fondens Store Forskerpris. Allan Flyvbjerg er også benådet med ridderkorset af Dannebrogordenen.