'Masser af frynsegoder i den offentlige sektor' lyder Børsens overskrift i avisen den 3. september. Betalt frokostpause, længere barsel, omsorgsdage, tryghed i ansættelsen og mindre stresset arbejdstempo er blot nogle af de offentlige frynsegoder, artiklen remser op med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) som kilde – og som skal holdes op mod frynsegoder på det private arbejdsmarked i form af eksempelvis fri bil, betalt avis og telefon, sundhedsforsikringer, medarbejderaktier og aktieoptioner osv.