Jim Nielsen, 43 år, er ansat som adm. direktør for og første medarbejder i det svenske Knowit Groups andet selskab i Danmark, Knowit Decision Danmark.Virksomhedens arbejdsområde er rådgivning af virksomheder i analyse og udnyttelse af de omfattende informationsmængder fra produktion, salg, logistik og andre forretningsprocesser – såkaldt big data – som hos mange virksomheder fortsat ligger uudnyttede hen. Søsterselskabet Knowit Danmark arbejder med it i mere klassisk forstand, herunder it-transformation og rådgivning i den forbindelse.