ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fritz Schur: "Jeg er uhyre velhavende"

Fritz Schur, der formand for blandt andet SAS og Dong, råder over et langt større forretningsimperium, end offentligheden hidtil har været bekendt med.

Fritz Schur fortæller for første gang nogensinde, at han har et vidt forgrenet net at virksomheder over hele Europa, og at de selskaber, som hidtil har været omtalt i offentligheden, kun er en lille del af samlede forretninger. Det skriver dagbladet Børsen.

"Det I kan se, er kun fragmenter af det, jeg har," siger Fritz Schur.

Hans virksomheder beskæftiger sig med en række forskellige aktiviteter. Flere er inden for dagligvaresektoren, en udvikler tekniske komponenter, der er energiselskaber og flere industrivirksomheder samt en investeringsdivision med ejendomsselskaber, der gør Fritz Schur til en af Danmarks største ejendomsbesiddere.

Virksomhederne er samlet i Fritz Schur Gruppen. Det er et personligt selskab og ikke et aktieselskab. Derfor er det ikke muligt at få et samlet overblik over Fritz Schurs forretninger.

"I kan ikke finde de største af mine selskaber. Langt hovedparten af mine aktiviteter ligger i min egen selvangivelse. Alene hele min ejendomsportefølje på et par mia. kr. ligger hos mig personligt," siger Fritz Schur.

Hvor stor en del af dine samlede forretninger kan vi se?

"Det er uendeligt begrænset. I kan vel se en egenkapital på 200-300 mio. kr."

Ligger dine aktiviteter så primært i udenlandske selskaber?

"Ja, nogle ligger forskellige steder i Europa. Primært i Tyskland, men også i Sverige, Norge, Finland og Storbritannien."

Kan vi antage, at dine selskaber samlet omsætter for mange milliarder?

"Det kan I roligt regne med, og jeg vil også gerne bekræfte, at egenkapitalen er i milliardklassen."

Er omsætningen et tocifret milliardbeløb?

"Den er på et etcifret milliardbeløb."

Hvor stor er din samlede formue?

"Det bliver hos mig. Jeg driver ikke en stor virksomhed, men en pæn virksomhed. For mig er det en formueanbringelse. Men jeg er uhyre velhavende, så meget vil jeg gerne sige," siger Fritz Schur.

Læs hele artiklen i Dagbladet Børsen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis