Det var særligt de dyre postnumre i København, der blev ramt, da lejlighedsmarkedet i foråret 2018 bremsede op.
Kombinationen af voldsomme prisstigninger over en længere periode og dernæst indførelsen af stramme kreditregler satte sit tydelige aftryk på de dyrere Københavnerbydele, hvor både liggetider og udbud steg.
Men det billede er tilsyneladende begyndt at vende nu ifølge de seneste handelstal fra Finans Danmark.
Her springer det nemlig i øjnene, at det er Frederiksberg, København K og Vesterbro, der leder an i handelsfremgangen i tredje kvartal 2019. Faktisk i en sådan grad, at de tre bydele står for samlet set 74 pct. af det øgede salg i tredje kvartal sammenlignet med samme periode i 2018.
“Det er bemærkelsesværdigt. Det er faktisk næsten halvdelen af handelsfremgangen på ca. 220 handler, som skyldes flere salg på Frederiksberg,” siger Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit, der har kigget på tallene.
Handelsfremgangen kom hen over sensommeren og efteråret, og tallene viser, at der i alt er solgt 1602 lejligheder i København i tredje kvartal 2019, mens det tal til sammenligning lød på 1381 i 2018.
Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter, hæfter sig også ved, at det er netop Frederiksberg, København K og Vesterbro, der går frem handelsmæssigt.
“Det er jo områder, der måske kunne frygte at blive “ramt” af skattereformen. Det er også de områder, hvor priserne er steget voldsomt – områder, der er meget attraktive,” siger han.
Når det er sagt, påpeger han, at der altid vil være købere på spring til den beliggenhed, hvis prisen er rigtig.
Og noget kunne tyde på, at det netop er den type købere, der nu mener, at vilkårene igen er til at arbejde med, ifølge Mira Lie Nielsen.
“Det var de dyreste områder i København, der stod mest for skud, da markedet bremsede op, og udbuddet steg derfor meget kraftigt i disse områder, for kan man købe lejlighed i et af de dyreste postnumre i hele Danmark, så er der typisk ikke så meget akuthed over boligskiftet,” siger hun.
Er man en boligkøber i den kaliber, der kan investere i en lejlighed i et af hovedstadens dyre postnumre, drives boligkøbet derimod snarere af et ønske om at få en større og bedre beliggende lejlighed.
“Da så usikkerhed ramte markedet, og man som køber fik færten af, at priserne måske ville dale lidt, gav det mening at vente og se, om man kunne gøre en bedre investering,” siger Mira Lie Nielsen.
Usikkerheden i markedet gav sig til udtryk i et dalende salg. I andet halvår af 2018 faldt salget i København K med 22 pct., mens det faldt med 11 pct. på Vesterbro og hele 31 pct. på Frederiksberg sammenlignet med samme periode i 2017.
Priserne bevægede sig dog næsten ikke, så da renterne faldt markant i sommer, kom mange af de købere, der havde lurepasset, ud af busken, forklarer boligøkonomen.
“Rentefaldet har fået køberne til at slå til, og det har de kunnet gøre ret hurtigt, hvilket jo vil sige, at de har været klar igennem længere tid, og derfor allerede har været igennem en proces og er blevet godkendt,” siger Mira Lie Nielsen.
Ifølge hende er den typiske køber i de dyrere områder én, der ser boligen som en investering, og derfor også tilhører en gruppe, der er tilbøjelig til at holde øje med markedet og således så rentebevægelsen som en anledning til at gøre noget ved købstankerne.
Sælgerne har ifølge boligøkonomen også mærket skiftet nu, og de længere liggetider har gjort dem villige til at give nedslag i prisen for at få solgt.
Den betragtning er Christopher Wagner, køberrådgiver og partner i køberrådgivningshuset Bomae, enig i. Bomae har til huse på Frederiksberg Allé, og køberrådgiveren oplever, at sælgerne her nu i højere grad nærmer sig køberne, hvad angår pris.
“Den gennemsnitlige udbudstid er længere, og derfor ser vi også, at mange nu er villige til at sætte prisen lidt ned,” siger han og uddyber:
“Det er gået op for sælgerne, at de ikke bare kan sætte en høj pris for lejligheden og så stædigt forvente at få den, fordi det var tilfældet, da markedet var på sit højeste.”
Men selvom de to parter nu ikke er så langt fra hinanden som tidligere, har priserne på Frederiksberg alligevel bevæget sig en smule opad, forklarer han. Og det overrasker ham ikke.
“Den gennemsnitlige Frederiksbergborger har lidt flere penge på lommen end den gennemsnitlige dansker, og derfor bliver de ikke ramt af de finansielle restriktioner, der er blevet indført, i samme grad, som andre – restriktionerne har simpelthen ikke de samme konsekvenser for en Frederiksbergborger som for en almindelig, dødelig dansker,” siger han.
Hvad angår Vesterbro og København K tror han dog, at priserne godt kan falde en smule.
“Mange sælgere har hængt fast i, hvordan priserne var i 2018. Men nu er vi i et nyt år, og det betyder, at det nu er to år siden, priserne var på sit højeste, og det betyder noget for sælgerne rent psykologisk. Det vil være nemmere at sluge, at man må sætte prisen ned,” siger han.
Et andet dyrt område i København er Østerbro. Og mens de førnævnte bydele har trukket den største handelsaktivitet, gælder det ikke her. Her var der tværtimod 9 pct. færre handler i tredje kvartal i 2019 sammenlignet med 2018.
“Hvad der gør sig gældende på Østerbro, er svært at sige. Østerbro er jo kendetegnet ved mange børnefamilier og forældrekøb, og der har i de seneste år været en massiv udskiftning, hvor familier med lidt ældre børn flytter ud, og yngre vordende forældre kommer ind – måske er der ikke så meget mere at komme efter,” siger Mira Lie Nielsen.
København S skiller sig også ud i statistikken. Her er der en fremgang i handlen på hele 26 pct. Men boligøkonom Mira Lie Nielsen fortæller, at tallet skal ses i lyset af, at der er blevet bygget mange lejligheder netop her.
“En stor stigning i København S dækker over, at bydelen vokser, og der kommer flere lejligheder derude, og jeg tror, det er det, der spiller ind der,” siger hun.
Skal boligøkonomen spå om, hvorvidt handelsfremgangen i de dyre postnumre i København vil sætte fut i priserne igen, er svaret nej.
“Mange sælgere og ejendomsmæglere skubbede priserne op, som man jo gør, når markedet går op, og lige pludselig gik den ikke længere – så bare det at få solgt uden et alt for stort nedslag, tror jeg, at mange sælgere har været med på, og de har derfor justeret priserne ned. Derfor tror jeg heller ikke, at denne handelsfremgang vil være med til at presse priserne særlig meget op – heller ikke de kommende måneder. ”
