Mange års fejlslagen forhandlingsstrategi i SAS er skyld i selskabets problemer. SAS' ledelse må ændre strategi - ellers dør selskabet, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.
"Jeg har tidligere været forundret over den måde, man forhandlede på i SAS. Eller snarere slet ikke forhandlede, for det ender altid i kage og konflikt, hvor ledelse og medarbejdere sviner hinanden til i pressen. Det er konfliktkulturen, der skal ændres - ikke kun strejkekulturen. Ledelsen skal strække hånden ud til fagforeningerne. Til gengæld skal medarbejderne love ikke at strejke i tide og utide," siger han.
Men det er dog SAS' ledelse, der bærer det tungeste ansvar for udviklingen.
"SAS-ledelsen har kørt en konfrontationslinje, hvor man har forsøgt at jorde fagforeningerne frem for at forhandle med dem. For eksempel ved at sende breve direkte til medarbejderne uden om fagforeningerne og true med fyringer. Ledelsen skal indse, at man ikke kan komme uden om forhandlinger med de faglige organisationer. Man bliver nødt til at samarbejde," siger Flemming Ibsen.
Han mener, det er en "dødsspiral", hvis der ikke ændres i forhandlingsstrategien, fordi personalet ender med at flytte over til andre selskaber, og så dør SAS. Men indtil videre mener han ikke, at ledelsen har vist tegn på, at man vil ændre fremgangsmåden.
"Når ledelsen spiller ud med medarbejderaktier, så handler det jo bare om, at man tror, at hvis man med et snuptag får loyale medarbejdere, som vender fagforeningerne ryggen, hvis man giver dem aktier. Hvem siger, at det er tilfældet. Det handler om, at man skal udvikle en ordentlig forhandlingskultur med hinanden," siger Flemming Ibsen, som i samme åndedrag understreger, at medarbejderaktierne sagtens kan være en god idé.
/ritzau/
"Jeg har tidligere været forundret over den måde, man forhandlede på i SAS. Eller snarere slet ikke forhandlede, for det ender altid i kage og konflikt, hvor ledelse og medarbejdere sviner hinanden til i pressen. Det er konfliktkulturen, der skal ændres - ikke kun strejkekulturen. Ledelsen skal strække hånden ud til fagforeningerne. Til gengæld skal medarbejderne love ikke at strejke i tide og utide," siger han.
Men det er dog SAS' ledelse, der bærer det tungeste ansvar for udviklingen.
"SAS-ledelsen har kørt en konfrontationslinje, hvor man har forsøgt at jorde fagforeningerne frem for at forhandle med dem. For eksempel ved at sende breve direkte til medarbejderne uden om fagforeningerne og true med fyringer. Ledelsen skal indse, at man ikke kan komme uden om forhandlinger med de faglige organisationer. Man bliver nødt til at samarbejde," siger Flemming Ibsen.
Han mener, det er en "dødsspiral", hvis der ikke ændres i forhandlingsstrategien, fordi personalet ender med at flytte over til andre selskaber, og så dør SAS. Men indtil videre mener han ikke, at ledelsen har vist tegn på, at man vil ændre fremgangsmåden.
"Når ledelsen spiller ud med medarbejderaktier, så handler det jo bare om, at man tror, at hvis man med et snuptag får loyale medarbejdere, som vender fagforeningerne ryggen, hvis man giver dem aktier. Hvem siger, at det er tilfældet. Det handler om, at man skal udvikle en ordentlig forhandlingskultur med hinanden," siger Flemming Ibsen, som i samme åndedrag understreger, at medarbejderaktierne sagtens kan være en god idé.
/ritzau/
