ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Formand taber kampen mod ansatte i SAS

Det flyvende personale i SAS vinder kampen mod SAS-formand Fritz H. Schur. Det står klart, efter at SAS tirsdag måtte bøje sig og give fagforeningerne en rabat på de mia.-besparelser, som SAS-formanden hårdnakket krævede sidste sommer.

Det skriver dagbladet Børsen.

Fritz H. Schur og hans koncernchef Mats Jansson blæste tingene kraftigt op i sommer og forlangte besparelser fra det flyvende personale på 1,3 mia. svenske kr. (960 mio. kr.) samt afskedigelser, der skulle lette omkostningerne yderligere.

Tingene blev sat på spidsen, og der var næsten tale om vind eller forsvind for ledelsen i SAS.

Senere fulgte hårde forhandlinger med både piloter og kabinepersonale sidste efterår, der løb ud i næsten ingenting.

Tirsdag kom det så frem, at der i første omgang kun forlanges indrømmelser fra det faglige på 500 mio. svenske kr. (368 mio. kr.), hvilket er en rabat på 800 mio. svenske kr. (588 mio. kr.) i forhold til de meget bastante udmeldinger sidste sommer.

"I hvert fald er det en klar anerkendelse af, at de meldinger, der kom, da man gik ud fra bestyrelsesmødet i august, hvor vi var de store syndere, var en fejlagtig strategi de (bestyrelsen, red.) havde lagt," siger Verner Lundtoft Jensen, der er formand for det danske kabinepersonale i SAS.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis (se link til højre)

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis