Den nye regering har et politisk ønske om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i provinsen. Men skal det være en succes – som flytningen af SKAT – er det vigtigt at tænke sig grundigt om, gøre det i et velovervejet tempo og på en ordentlig måde. COO i Valcon Mikkel Eriksen, der har gennemført et hav af effektiviserings- og forandringsprocesser i både offentlige og private organisationer, samler her op på fordele og faldgruber.
Regeringens formål med udflytningen af statslige arbejdspladser er at skabe et mere "balanceret Danmark", hvor de statslige arbejdspladser er mere ligeligt fordelt mellem hovedstad og provins. I dag er næsten halvdelen placeret i Region Hovedstaden. "Det er vigtigt for os med et opgør med skævvridningen af statslige arbejdspladser", udtaler Venstres landdistriktsordfører Thomas Danielsen for eksempel til Berlingske Nyhedsbureau.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard foreslår endnu et formål: "Det vil styrke bosætningen og gøre nogle områder mindre sårbare i en krisetid, hvor jobmarkedet kan medføre, at arbejdspladser forsvinder. Og så vil det give god mening, hvis det kan medføre et samarbejde med lokale virksomheder i det område, hvor de statslige arbejdspladser flytter til".
Der synes altså at være et todelt formål: Dels at sprede nogle arbejdspladser geografisk, så nogle provinsområder bliver jobmæssigt styrket, og dels at de nye statslige arbejdspladser kan skabe nye private arbejdspladser lokalt.
En arbejdsgruppe under regeringen arbejder lige nu på en samlet strategi for udflytningen, som bliver præsenteret om få måneder, formentlig i oktober. Det er en rigtig god idé at tænke udflytningen som en helhed, så vi kan høste fordelene og navigere uden om de mange faldgruber. Der er nemlig en del faldgruber at tage højde for.
Det er altid en god idé at se nærmere på tidligere høstede erfaringer, og der findes faktisk gode eksempler, hvor det har været en succes at flytte arbejdspladserne væk fra hovedstadsområdet. SKATs Betalingscenter i Ringkøbing er her ti år efter flytningen et eksempel på en kontroversiel beslutning, der er endt som en succes. Størstedelen af centerets medarbejdere kommer fra nærområdet, og de er glade for deres job. Det viser undersøgelser, og det blev bekræftet af tildelingen af Arbejdsmiljøprisen i 2008 – blot tre år efter flytningen. Selv om centeret har effektiviseret med 60 pct., siden det flyttede, er medarbejdertilfredsheden ikke faldet, og det er den dokumenterede kvalitet af arbejdet heller ikke.
Tre typiske faldgruber
Der er særligt tre risici eller faldgruber, som arbejdsgruppen skal være opmærksom på, både når gruppen udvælger relevante statsvirksomheder, og når gruppen skitserer flytteproces. Det er:
- Geografisk pålagt struktur kan give unødvendige enheder og tunge ledelsesopgaver
- Det kan være vanskeligt at skaffe de nødvendige kompetencer
- Friktionsvarmen i forbindelse med flytningerne er ofte meget store – der sker tab af værdifuld viden og momentum
Anbefalinger med fokus på fremtid og dynamik
Selvfølgelig kan det lade sig gøre at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstandsområdet til provinsen uden de store vanskeligheder – det skal bare ske i et ordentligt tempo og på en ordentlig måde. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis analysen samt beslutnings- og flytteprocessen sker gennemtænkt, gradvist og planlagt, så vil vi undgå de værste risici eller faldgruber.
Jeg vil fremhæve to anbefalinger:
- Flytningen skal indgå i en mere langsigtet strategi, hvor dele af myndigheder gradvist bliver flyttet eller spredt henover en årrække. Det vil sikre, at de ansatte får tid nok til at overveje deres muligheder – enten for at flytte med eller skifte job. Det giver medarbejderne en fair chance for at planlægge deres liv og få både arbejde, bolig og familie til at hænge sammen. Det vil imødekomme faldgrube 2 og 3 nævnt ovenfor
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at nye statslige arbejdspladser ikke i sig selv skaber vækst i et område, selv om det genererer et vist antal nye arbejdspladser. Vækst skabes, når der er positive synergieffekter mellem den statslige institution og lokale aktører samt erhvervsliv. Det er vigtigt at udvælge statsinstitutioner, som har god mulighed for at skabe dynamiske effekter i det lokale erhvervsliv. Esbjerg Kommune voksede i 2014 med 30 nye energivirksomheder, og det kan derfor måske give god mening at flytte Energistyrelsen til Esbjerg. Det er også vigtigt fra starten at tænke den fremtidige dynamik ind og afsætte de nødvendige midler til deltagelse i et lokalt og regionalt samarbejde
Jeg vil også fremhæve én fordel, som muligvis er lidt overset: En stor sidegevinst ved at flytte nogle af landets centrale administrationer lidt væk fra hovedstaden er, at det kan skabe en mere blandet form for viden. Det vil øge mulighederne for, at der opstår nye tanker, idéer, projekter og arbejdsmåder. Der kan vise sig at være et stort potentiale i, at statslige ansatte ikke sidder på de samme caféer, ikke har samme oplevelseshorisont og ikke taler om de samme ting.
