ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Flybilletter til lavpris vil eksplodere

En ny terminal i Københavns Lufthavn, der åbner senere på året, kan for alvor åbne for billige flybilletter til danskerne.

De hårdt pressede luftfartsselskaber som f.eks. Cimber Sterling og SAS kan derfor meget snart blive presset til det yderste på deres hjemmemarkeder. Det skriver dagbladet Børsen.

De to største lavprisgiganter i Europa, EasyJet og Ryanair, står på spring for at øge tilstedeværelsen i Skandinavien og ser markedet som enormt, mens lokale Norwegian fortsætter med at rulle billigruter ud.

Inden udgangen af i år åbner Københavns Lufthavne lavpristerminalen Swift, og det vil for alvor åbne for salget af billige billetter i Danmark.

"Vi er et selskab i væksthumør og vi har potentialet til at ekspandere," siger Thomas Haagensen, der er Easyjets chef i Nordeuropa.

Fra Ryanair, der sælger de billigste flybilletter i Europa, er budskabet også klart:

"Markedet for lavprisselskaber i Skandinavien er enormt," siger Erik Elmsäter, salgschef for Ryanair i Norden.

Der skulle være kæmpe muligheder for at ekspandere i Skandinavien, hvor lavprisselskaber indtil videre fragter 20-25 pct. af passagererne. Det er langt mindre end i eksempelvis Storbritannien, hvor over 60 pct. af billetterne er lavpris.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis