ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Flybilletpriser på vej op

Lavprisselskabet Transavias flugt fra det danske flymarked sender billetpriserne i vejret på flere ruter.

Det gavner især Norwegian og Cimber Sterling, der kommer til at flyve alene på visse ruter. Men også SAS kan imødese mindre konkurrence. Samtidig holder Europas størst lavprisselskab Ryanair sig væk fra Københavns Lufthavn foreløbig, hvilket er gode nyheder for de trængte skandinaviske luftfartsselskaber, skriver dagbladet Børsen.

Det hollandske KLM-ejede lavprisselskab Transavia, der kom til Danmark efter Sterlings kollaps i 2008, er senest ude af Danmark den 1. april næste år og stopper allerede ni ruter om en måned.

"Det faktum, at Transavia forlader en rute er en lækkerbisken for de tilbageværende selskaber. Det medfører normalt stigende billetpriser, jo færre aktører der er på en rute," siger Martin Lumbye, der er partner i billetsøgemaskinen Momondo.

Han forklarer dog, at det endnu er meget tidligt i forløbet, og vi ved derfor ikke, hvor og hvornår fremtidige prisforhøjelser kommer.

Hos Cimber Sterling tager man med kyshånd mod håndsrækningen fra Transavia.

"Transavias afgang giver os gode muligheder på både chartertrafikken og den individuelle trafik," siger Jacob Krogsgaard, der er adm. direktør i Cimber Sterling.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis