ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Flere flyruter øger presset på SAS

Luftfarten i Norden bliver oversvømmet med nye fly, ekstra ruter og masser af flysæder næste år. Det vil presse billetpriserne yderligere ned, og det vil ramme branchens indtjening.

Det kan ikke mindst blive dyrt for SAS, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det skandinaviske flyselskab risikerer, at lave priser vil spolere muligheden for at skabe overskud i 2011, som det er SAS-ledelsens ambition.

»Der er udsigt til massiv overkapacitet i luften. Det kan betyde, at de besparelser, SAS har opnået ved at reducere omkostningerne, vil blive tabt igen, fordi selskabet er nødt til at sænke priserne for at få kunder i flyene,« siger Johannes Møller, chefanalytiker i Danske Markets til Jyllands-Posten.

Han vurderer, at SAS næste år vil få et nulresultat, selvom selskabet er kommet langt med et ambitiøst spareprogram.

I en analyse har Danske Markets beregnet, at kapaciteten på det nordiske marked i 2011 vil blive øget med 5,5 mio. flysæder. Men efterspørgslen ventes kun at vokse med 3,3 mio. passagerer. Selskaberne er derfor nødt til at sænke priserne for at lokke flere til at rejse.

Mest aggressiv er Norwegian, som i 2011 vil øge kapaciteten med 20 pct.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis