Det skandinaviske flyselskab SAS har set sig nødsaget til aflyse fem afgange i pinsen som følge af en pilotstrejke blandt nogle af selskabets norske piloter.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Fire aflysninger er fra København, hvor afgange til Shanghai lørdag og søndag samt afgange til Chicago og San Francisco søndag ikke gennemføres. Derudover bliver en flyvning mellem Oslo og New York på søndag aflyst.
Hver aflysning koster SAS 1,6 mio. norske kr. svarende til 1,4 mio. kr., oplyser talsmand i SAS Knut Morten Johansen til NTB.
"Det får ikke konsekvenser for flyvninger indenrigs eller i Europa. Og foreløbig ser vi ingen eskalering af situationen. Vi beklager selvfølgelig det her og er igang med af få passagerer over på andre afgange og selskaber," siger Knut Morten Johansen til NTB.
Det er anden gang på få dage, at en strejke betyder aflysninger for det skandinaviske flyselskab. Weekendens aflysninger er dog relativt få set i lyset af, at SAS i torsdag aflyste 110 afgange grundet en strejke blandt selskabets svenske piloter.
Den svenske pilotforening, SPF, og SAS nåede dog senere torsdag til enighed om en ny overenskomst af et års-varighed.
Aftalen med de norske SAS-piloter, der medlem af pilotforeningen NSF, er den sidste udfordring for SAS-ledelsen, da selskabet forud for aftalen med den svenske pilotforening, SPF, har tegnet overenskomst med den danske pilotforening, DPF, samt den anden norske pilotforening, SAS Norge Pilotforening.
/ritzau/FINANS