Personalegoder som skattefordele ved medarbejderaktier, køb af pc'er mod træk i bruttolønnen og sundhedsforsikringer forsvinder med finansloven for 2012.
Det er en konsekvens af den skatte- og afgiftspakke på 5 mia. kr., som SRSF-regeringen og Enhedslisten er blevet enige om som en del af finansloven, der har nye poster for 8 mia. kr.
"Det er en meget omfattende skatte- og afgiftspakke, og for os er det vigtigt at sikre, at alle bidrager. Det er et vigtigt princip, når Danmark er i en økonomisk krise," siger skatteminister Thor Möger Pedersen (SF).
Pensionsloft halveres
Det største provenu på 1,9 mia. kr. bliver hentet ved at sænke skattefriheden for indbetaling på ratepensioner fra 100.000 til 55.000 kr.
Derudover stiger afgifterne på usunde fødevarer som sodavand, is, chokolade og sukkerholdige varer med 635 mio. kr. Højere afgifter på øl og vin bidrager 625 mio. kr.
"Der er tale om målrettede og kloge omlægninger, der sikrer, at danskerne får mere sundhed og miljø og mindre fryns og besvær," siger skatteminister Thor Möger Pedersen.
Se hele listen hos Skatteministeriet
Medarbejderaktier forsvinder
Listen over afgifter og skatter er stort set identisk med det finanslovforslag, som SRSF-regeringen fremlagde tidligere på november. Det nye i aftalen er bl.a., at der indføres en afgift på hustandsomdelte reklamer, og der indføres en supplerende skattefri grøn check til voksne personer med en indkomst på indtil 212.000 kr.
Dermed forsvinder skattefordelen ved medarbejderaktier også. Det giver et provenu på 150 mio. kr. Og aktieaflønning i den finansielle sektor bliver fremover belagt med lønsumsafgift - det bidrager med 10 mio. kr.
Læs: Medarbejderaktier ofres
Endelig bliver den forhadte multimedieskat afskaffet. Men medarbejdere med fri telefon bliver i stedet beskattet med 2500 kr. Og det er samtidig slut med at købe pc'er og andet digitalt udstyr gennem træk i bruttolønnen.
Læs: Frygt for ny og mere skadelig multimedieskat