Den 4. juli fejrer USA sin selvstændighed fra det britiske imperie på den traditionsrige uafhængighedsdag.
Hundredtusinder af mennesker ventes i den amerikanske hovedstad, Washington DC, hvor præsident Donald Trump er vært ved en fejring af USA's nationaldag.
Læs mere om den amerikanske uafhængigsdag den 4. juli her:
* USA fejrer lørdag 4. juli 2020 sin uafhængighedsdag nummer 244.
* Amerikanerne markerer, at Kongressen i USA i 1776 erklærede selvstændighed fra det britiske imperie for de daværende 13 amerikanske kolonier.
* 4. juli er USA's nationaldag og samtidig en helligdag.
* Amerikanerne kalder typisk dagen "Independence Day", "Fourth of July" eller "July Fourth".
* De fleste amerikanere har fri fra arbejde på dagen, og mange ikke-kritiske offentlige institutioner er lukket ned.
* Traditionen foreskriver, at der synges patriotiske sange og affyres fyrværkeri. I ti år har der dog været forbud mod fyrværkeri ved monumentet i Mount Rushmore, men den regel er ophævet i år.
Kilde: CNN, USA Today.
/ritzau/