Der skal være folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde søndag aften, hvor hun er flankeret af lederne af SF, De Radikale, Venstre og De Konservative.
De er blevet enige om en række punkter på sikkerhedsområdet, herunder folkeafstemningen.
Forsvarsforbeholdet er blot et af fire danske EU-forbehold.
Her kan du få en kort gennemgang af vejen dertil samt indblik i de enkelte forbehold:
* 2. juni 1992 stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten, der skal omdanne Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU).
* Samme år i december forhandler den danske regering sig frem til nogle betingelser i en mulig særaftale. Det sker på et EF-topmøde i Edinburgh.
* 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburgh-aftalen. Det betyder, at Danmark godkender Maastricht-traktaten med fire forbehold: det fælles forsvar, euroen, retssamarbejdet og unionsborgerskab.
* Forsvarsforbeholdet:
Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som vedrører forsvarsområdet, men Danmark kan stadig deltage i mere generelle snakke om forsvarspolitikken i EU.
Vi har ikke stemmeret i ministerrådet, når forsvarspolitikken behandles.
Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
Militære missioner er eksempelvis kamp mod pirater ud for Somalias kyst, fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og at beskytte flygtninge fra krisen i Darfur i det vestlige Sudan.
Vi deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
Danmark er derfor heller ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet.
* Euroforbeholdet:
I Danmark betaler vi med danske kroner, og Nationalbanken bestemmer Danmarks pengepolitik. Vi har altså ikke udskiftet vores mønter og sedler med euro, og det er formelt ikke Den Europæiske Centralbank, som direkte fastsætter den danske rente eller kronens kurs.
Den 28. september 2000 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at lade euroen erstatte kronen.
* Retsforbeholdet:
Danmark deltager ikke i dele af det retlige samarbejde. Det betyder, at Danmark er undtaget regler om blandt andet asyl- og civilret.
Den 3. december 2015 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
* Unionsborgerskabet:
Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold. Det skyldes, at det gælder for alle lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab. Det træder altså ikke i stedet for.
Kilder: Eu.dk og Ritzau.
/ritzau/
