ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

FAKTA: Gældsloft skal forhandles igen om to år

Republikanske og demokratiske politikere har indgået aftale om at hæve gældsloft, så USA undgår betalingsstop.

Natten til søndag dansk tid har republikanske og demokratiske politikere efter lang tids tovtrækkeri indgået aftale om at hæve gældsloft, så USA kan betale dets offentlige udgifter.

* Aftaleteksten er endnu ikke skrevet færdig.

* Nyhedsbureauet Reuters har talt med forskellige kilder med kendskab til sagen, som løfter sløret for noget af indholdet.

* Den foreløbige aftale indebærer ifølge kilderne, at gældsloftet skal forhandles igen om to år.

* Det betyder, at det polariserende spørgsmål ikke nødvendigvis kommer til at fylde i den kommende præsidentvalgkamp i 2024.

* Aftalen forventes at tilføre 885 milliarder dollar til forsvaret. Det er 11 procent mere end allerede aftalt.

* Til gengæld sættes der et loft for udgifter, der ikke er forsvarsrelaterede, så de ikke må stige i 2024. I 2025 må de kun stige med 1 procent.

* Republikanerne skulle have opgivet at få ændringer ført igennem på det offentlige sundhedsforsikringsprogram, som de ellers havde ønsket.

* Til gengæld har de i aftalen gennemtvunget flere penge til sundhedssikring specifikt rettet mod veteraner.

* De to partier skulle også have haft heftige diskussioner om jobkrav for lav-indkomstamerikanere berettigede til fødevarehjælp og sundhedsforsikring.

* Præsident Joe Biden har ifølge kilderne formået at forsvare aftaler på klimaområdet, som er en del af Inflation Reduction Act.

* Til gengæld bliver det nemmere at opnå tilladelse til nye energiprojekter - herunder også projekter med fossile brændsler.

Kilder: Reuters

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis