BAGSIDEN - Nogle gange skal man læse det med småt. Det må koret af borgmestre i Udkantsdanmark sande, for efter den første glædesrus over, at erhvervs- og økonomiminister Henrik Sass Larsen (S) nu har nedsat en kommission, der skal se på mulighederne for at låne penge til hus eller virksomhed på landet, så kommer knytnæven på side to i kommissoriet."Forslagene kan ikke omfatte forslag, som indebærer statslig finansiering eller statslig garanti". Sass understreger også i kommissoriet, at forslagene ikke må svække tilliden til den danske realkreditmodel.