MBA-skolen AVT i København skal i år indhente to års underskud. Konkurrenter, MBA’ere og studerende frygter, at det går voldsomt ud over kvaliteten af programmerne, som nu kritiseres for at dække sig under falsk varemærke. Skolen udvander MBA-titlen, mener kritikerne, men skolens ledelse afviser kritikken.
Efter to år med underskud og fem udskiftninger af adm. direktør på fire år er hele egenkapitalen tabt på business-skolen AVT i København, der har tidligere SAS- og ISS-direktør Jørgen Lindegaard som storaktionær og bestyrelsesformand.
Samtidig kritiseres skolen fra flere sider for at dække sig under et falsk image, for at operere på kanten af markedsføringsloven, og for at love mere, end den kan holde, når det gælder kvaliteten af skolens Executive MBA – prisen på en halv mio. kr. taget i betragtning.
Jørgen Lindegaard og adm. direktør siden februar Christina Hvid (foto) afviser kritikken. Lindegaard lover indskud i forhold til behov frem til 2012, og Christina Hvid siger, at hun er garant for kvaliteten.
AVT generede i 2009 et underskud på 2 mio. kr., og regnskabet for 2010 viser et underskud på 350.000 kr., og dermed er egenkapitalen tabt.
Resultatet beskrives som utilfredsstillende i regnskabet. Bestyrelsen forventer overskud i 2011 og bekræfter at ville støtte selskabet likviditetsmæssigt indtil juni 2012, hvorfor regnskabet er aflagt med fortsat drift for øje.
Discountkursus
Konkurrenter og MBA’ere beskriver AVT’s uddannelse som et discountkursus og frygter nu, at skolens økonomiske problemer yderligere vil sænke kvalitetsniveauet og udvande MBA-titlen. Det er en massiv annoncekampagne i de seneste uger i Børsen for at tiltrække nye studerende til AVT, der har fået en række kritikere på banen.
I annoncen lokker AVT med forelæsere i verdensklasse, nemlig Michael Porter og Philip Kotler, og signalerer i annoncer og på hjemmesiden at være en del af Harvard Business School gennem logoet »Contents provided by Harvard Business School« og »AVT is the only institution offering American business education in Denmark«.
Forstår ikke kritik
Adm. direktør Christina Hvid, AVT, afviser på det kraftigste, at kravet om overskud næste år og en række nye tiltag vil gå ud over den nuværende kvalitet af MBA-studiet.
»AVT har eksisteret i snart 10 år og tjent rigtig gode penge i de første 7 år. Men nu er finanskrisen ved at være ovre, og vi kan tjene penge på de nye tiltag og samtidig kvalitetssikre vores CBA og MBA,« siger Christina Hvid.
Er det god kvalitet, når I annoncerer med guruer i verdensklasse, Michael Porter og Philip Kotler, som andre professorer rubricerer i kategorien fortid, og studerende skuffede fortæller os, at de ikke optræder live, men på video i bare tre timer?
"Den kritik har jeg ikke hørt. De studerende synes, det er sjovt at have dem med om bord, men vi udvikler jo også hele tiden vores fakultet og de gæsteprofessorer, vi har. Kotler var her i 2009 og underviste vores MBA-hold en hel dag, og i 2012 har vi ham en del igen in person i Boston. Og i januar er han på skypelink. Som andre skoler benytter vi os også af former for E-learning."
I annoncer og på jeres hjemmeside kan man få det indtryk, at AVT er en del af Harvard – er det ikke på kanten af god markedsføring?
"Nej, det synes jeg ikke. Vi er en dansk ejet skole, men meget amerikansk inspireret. Det er den måde, vi er unikke på. Vi arbejder efter Harvards case-metode, og det synes 95 pct. af vores studerende rigtig godt om, og det er dét, jeg forholder mig til."