Mange bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede selskaber lister som katten om den varme grød, når det gælder de revisionsudvalg, som bestyrelserne skal have på plads og taget stilling til inden den ordinære generalforsamling i 2009.
Især de mindre børsnoterede virksomheder står famlende over for emnet og er ikke kommet i gang med forberedelserne.
Det viser en analyse, som revisionsselskabet KPMG har foretaget blandt C20-selskaberne, Large Cap-indekset og Midcap-indekset på basis af tilgængelige offentlige oplysningen i foråret frem til 30. april.
I C20-indekset har 11 af de 19 virksomheder nedsat et revisionsudvalg, mens seks selskaber har valgt at lade den samlede bestyrelse bære ansvaret for revisionsudvalgets opgaver, som loven giver mulighed for.
En hemmelighed
I to selskaber, Carlsberg og FLSmidth, er det fortsat en hemmelighed, om de vil nedsætte et udvalg eller lader den samlede bestyrelse tage vare på de opgaver, som udvalget skal løse.
Revisionsudvalg kan dele indekset i et A- og et B-hold, da det synes umuligt for en samlet bestyrelse at komme lige så meget ned i detaljen om regnskabet og risikostyringen, som et egentligt udvalg kan, vurderer revisorer og topledere.
Valget står og falder altså med, om bestyrelsen skal udpege et udvalg med typisk tre medlemmer, som kan give den gas ved at bruge mellem 50-100 timer om året på regnskabsspørgsmål, eller man skal prøve i samlet flok at komme igennem problemstillingerne på bestyrelsesmøderne.
Ifølge lovens tekst skal »revisionsudvalg og et effektivt internt kontrolsystem medvirke til at minimere finansielle risici, driftsmæssige risici, manglende overholdelse af forskrifter og til at øge regnskabsaflæggelsens kvalitet«.
En ny global undersøgelse fra KPMG viser, at menige medlemmer af revisionsudvalg bruger op til 100 timer på arbejdet om året inklusiv forberedelse og udvalgsformændene noget mere.
Undersøgelsen er baseret på svar fra 1032 medlemmer af revisionsudvalg fordelt på 25 lande fortrinsvis USA og i Europa.
Stort ekstra tidsforbrug
Den gennemsnitlige mødeaktivitet i udvalgene har i det sidste år været 7,2 møder af godt tre timeres varighed. Den gennemsnitlige forberedelsestid til hvert møde er beregnet til 6,3 timer.
"Tallene siger noget om, hvad der kræves af bestyrelsesmedlemmer, hvis man vælger ikke at nedsætte et udvalg, der kan tage sig af arbejdet. Det er et ganske alvorligt ekstra tidsforbrug, som man derved pålægger den samlede bestyrelse," konstaterer stat. aut. revisor og partner hos KPMG Finn Meyer.
Han understreger, at det beregnede tidsforbrug også er typisk for et dansk C20-selskab.
De C20-selskaber, der vælger at lade hele bestyrelsen varetage revisions- og regnskabsopgaverne, er Coloplast, Danisco, D.S. Norden, DSV, Sydbank og William Demant Holding. Andre C20-selskaber som Novo Nordisk, Vestas og Danske Bank har flere års erfaringer med revisionsudvalg.
Tilbage i jakkesættet
Blandt de seks selskaber i Large Cap har alle med undtagelse af Jyske Bank nedsat et revisionsudvalg. Banken oplyser ikke, om den vil lade hele bestyrelsen varetage opgaven eller nedsætte et udvalg senere.
Log ind på borsen.dk og læs hele artiklen fra Børsen Executive.