Med et forlig til omkring 100 mio. kr. blev der i går i Østre Landsret omsider efter knap 10 år sat et juridisk punktum for skandalen om Nordisk Fjer-koncernen, der krakkede i november 1990. Det oplyste TV 2-Nyhederne i aftes.
Forliget afslutter flere civile erstatningssager, heraf en ved Højesteret, ført af forskellige grupperinger af kreditorer og aktionærer mod 13 personer fra Nordisk Fjers direktion, bestyrelse og revisor.
Erstatningssagerne har blandt andet været anlagt mod de tre ledende medarbejdere Erik von Scholten, Jørgen Bjarne Hansen og Anders Wejrup, der alle blev idømt strenge fængselsstraffe for bl.a. bedrageri i en straffesag ved Østre Landsret 20. september 1998.
De civile erstatningssager har først kunnet behandles af domstolene efter afslutningen af straffesagerne, og kravene i de civile sager var tilsammen på cirka 130 mio. kr.
Forliget til de omkring 100 mio. kr. sætter atter boet i stand til at udbetale en dividende til kreditorerne og nogle af aktionærerne.
Dermed vil der sandsynligvis i alt blive udbetalt op mod 300 mio. kr. i dividende og erstatninger. Det er kun en brøkdel af de samlede tab på cirka fire mia. kr. efter Nordisk Fjer-koncernens kollaps.
Læshele artikleni Dagbladet Børsen i dag