Tom Knutzens æra i Danisco er ovre. Den hurtige exit efter Duponts opkøb undrer, men Knutzen bør snart optræde som ny topchef i en anden stor virksomhed. Fokus samler sig om Vestas.
Adm. direktør Tom Knutzen og hans finansdirektør Søren Bjerre-Nielsen har halvanden uge tilbage i Danisco.
Deres stillinger findes ikke længere, konstaterer Tom Knutzen, der i samme åndedrag melder sig klar til at fortsætte karrieren i en ny topstilling.
"Min kompetence er blevet børsnoterede virksomheder. Verden er fuld af tilfældigheder, og for mig er det vigtigt at være et sted, hvor jeg befinder mig godt menneskeligt og kan se et formål med virksomheden," siger Tom Knutzen.
Og her er flere kilder i markedet ikke i tvivl om den mest oplagte chefpost til Tom Knutzen, der høster stor ros fra ledelseseksperter, analytikere og headhuntere.
Det perfekte match
En analytiker, der ikke ønsker at optræde ved navn, kalder Knutzen et stærkt navn i aktiemarkedet, der med sin track record er oplagt kandidat til at sætte sig i Ditlev Engels sæde.
Han ser Tom Knutzen som ”det perfekte match” for Vestas fremadrettet. Efter Danisco-bossen har vendt to store virksomheder i form af NKT Holding og Danisco, vil og skal han ikke gå ned i selskabsstørrelse.
”Så Vestas er den oplagte kandidat, og selvfølgelig kigger bestyrelsen i Vestas på, at Knutzen er arbejdsløs. Vestas har længe haft svært ved at tale til markedet, og her er Knutzen stærk,” vurderer kilden.
En anden iagttager med kendskab til Danisco og Vestas ser også gerne Tom Knutzen annonceret som ny chef for vindmøllegiganten.
Udfordring af ukendt størrelse
Han peger på Knutzens gode erfaringer fra tung, industriel produktion i NKT og fra den grønne energi i Daniscos enzymselskab Genencor.
Desuden er Tom Knutzen en dygtig kommunikator, der er god til at håndtere investorer – modsat Ditlev Engel, lyder vurderingen.
”Men spørgsmålet er, om han – hvis han bliver tilbudt jobbet - tror på det langsigtede potentiale i Vestas. Jobbet kan potentielt blive en stor mundfuld, og det kan meget vel være nemmere at få succes med andre virksomheder end Vestas,” siger kilden, der ønsker at være anonym.
Flere af de adspurgte spekulerer i, at nyheden om Knutzen som ny topchef i Vestas vil give et løft til den pressede Vestas-kurs, der i dag er nede i fem års laveste. Måske ikke på den korte bane på grund af den nye direktørs oprydningsrunde, men på sigt.
Senioranalytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank føler sig sikker på, at Tom Knutzen ender i en anden stor virksomhed.
Gode tilbud hinsidan
Han tror ikke på, at Knutzen tager springet til finanssektoren eller tager jobbet hos ærkerivalen Novozymes, hvor ikonet Steen Riisgaard om senest to år fratræder direktørstillingen. Men derfor behøver det ikke at blive Vestas.
"Tom Knutzen har både råd og navn til at holde en lang sommerferie. Jeg synes, man begrænser sig for meget ved at se på C20. Jeg kan sagtens forestille mig svenske og norske virksomheder som hans nye arbejdsgiver," siger Jens Houe Thomsen.
Han peger på Christian Clausen i Nordea og Jørgen Lindegaard i SAS som eksempler på danske erhvervsbosser, der har taget turen til Sverige. Desuden er kulturbarriererne mindre i Skandinavien end i mange andre lande.
Ledelsesekspert Anders Drejer fra Aalborg Universitet er overrasket over, at Dupont ikke ønskede at holde på Tom Knutzens store viden et stykke tid. Den undren deler Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.
"Jeg er overrasket over, at hans exit sker så hurtigt. Jeg havde ventet en overgangsperiode, men på den anden side er der ikke længere brug for en dansk topledelse under Dupont, der også ventes at sælge dele af Danisco fra," siger han.
Et CV der skriger på problemer
Både ledelseseksperter og headhuntere er imponerede over Tom Knutzens vending af forretningen i det skrantende Danisco, der nu munder ud i salget til Dupont.
"Det er næsten selvforklarende, hvilke kompetencer Tom Knutzen besidder efter, hvad han har præsteret i Danisco," siger headhunter og partner i Neumann Partners, Christen Dalum.
"Han er en rigtig dygtig erhvervsleder, som i princippet vil kunne lande i spidsen for rigtig mange virksomheder. Han har overmåde store muligheder for at få et nyt spændende job, men det skal være i den rigtige virksomhed med de rette problemstillinger."
Det vil være mest oplagt, at valget falder på Knutzen i virksomheder, der skal igennem store forandringer, lyder det videre.
"Det kan være en industrivirksomhed, som har en udfordring enten med sine ejere eller aktionærer eller med en ændring af det strategiske grundlag," siger Christen Dalum.
Han mener derimod ikke, at Knutzen er oplagt i virksomheder, hvor vedligeholdelse af driften er det væsentligste, og hvor livets gang både i dag og i morgen helst skal foregå, som det gjorde i går.
Lækkerbisken for udlandet
Står det til det enige ekspert- og headhunterkor, bør Tom Knutzen i fremtiden kunne skrive en større og international koncern på sit CV.
Hans evne til at trimme organisationer og tænke globalt går igen i beskrivelsen af ham som leder. Det var også grunden til, at Danisco i 2006 hentede ham til Danisco fra topstillingen i NKT Holding.
"Knutzen bringer erfaring og kompetence inden for den danske ledelsesmodel til bordet, og det er eftertragtet i internationale koncerner. Derudover er han ekspert i fusioner, frasalg og tilkøb, så en virksomhed, der står over for dette, er en oplagt mulighed," siger Susanne Bekker Mikkelsen headhunter og partner i Flensby & Partners.
"Knutzen er en utrolig dygtig leder, og jeg vil egentlig håbe, at han vil tage endnu en toplederstilling enten i en global virksomhed herhjemme eller i udlandet frem for at kaste sig ud i bestyrelsesarbejde. Det er han for ung til."
Tom K: Jeg er klar efter ferien
Det er den 49-årige hovedperson enig i. Han kan nu afsløre, at en fremtid i Daniscos nye ejer, Dupont, aldrig var på tale. Men han er ikke færdig i erhvervslivet.
"Nu har jeg heldigvis en sommerferie til at tænke mig om. Men jeg går helt sikkert efter et nyt job. Jeg ser ikke mig selv gå bestyrelsesvejen," siger Tom Knutzen.
Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank har et ekstra, nationalt bud på Tom Knutzens næste job.
"DSB er Danmarks største virksomhed i krise og er en passende udfordring for en leder af Tom Knutzens kaliber," konstaterer analytikeren.
Han henviser til, at Tom Knutzen fra sit bestyrelsesarbejde i Nordea kender DSB's bestyrelsesformand Peter Schütze ganske godt.