ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ens pant for dåser og flasker

I fremtiden kommer det til at koste halvanden krone i pant,
når man køber en øl eller en sodavand i Danmark - uanset om
drikken er på dåse eller flaske af glas eller plast.
Den ensartede pant i alle butikker bliver en følge af, at
miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) mandag ophævede Danmarks
forbud mod engangsemballage, som har holdt øl- og sodavandsdåser
ude af det danske marked.
Allerede fra den 23. januar vil man lovligt kunne sælge dåseøl
i Danmark - for så vidt der betales pant. Men i praksis vil øl
og sodavand på dåse først blive markedsført herhjemme fra
omkring den 1. juni 2002.
Det skyldes, at bryggerierne og dagligvarehandlen har indgået
en aftale om at vente, indtil et velfungerende pant- og
retursystem er på plads. Og det vil tage omkring seks måneder og
koste en kvart milliard kroner at gennemføre den planlagte
modernisering af det danske retursystem.
Pengene skal komme fra bryggerier og tapperier, der betaler
gebyr til selskabet Dansk Retursystem A/S. Selskabet er dannet
for at sikre, at emballager til drikkevarer indsamles og
genanvendes på miljømæssigt forsvarlig måde. I omkring 2000
butikker skal flaskeautomater omstilles, så de også kan modtage
dåser.
Der er foreløbig
ingen pant på dåseemballage i Tyskland, selv om den tyske
regering har planer om at indføre en sådan. Man vil derfor ikke
kunne hæve pant for øldåser fra Tyskland i de danske
retur-automater. Og selv om Tyskland skulle indføre et
pantsystem, vil det ikke nødvendigvis udløse refusion i Danmark.
/ritzau/

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis