ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Emma Mc-Kinney Møller er død

(Opdateret 10.30) Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers hustru, Emma Mc-Kinney Møller, er død. Flaget i A.P. Møllers hovedkvarter på Esplanaden i København gik på halv torsdag morgen, skriver Ritzaus Bureau.

Emma Mc-Kinney Møller blev 92 år og var gennem 65 år gift med Mærsk. Deres ægteskab startede dramatisk, da de nygifte måtte drage i landflygtighed i USA i 1940.

Herfra styrede Mærsk Mc-Kinney Møller sit rederi gennem krigsårene, og parrets to første døtre, Leise og Kirsten, er født i USA. Den yngste datter, Ane, er født i 1948 efter hjemkomsten til Danmark.

Emma Mc-Kinney Møller levede et liv trukket næsten fuldstændigt tilbage fra offentligheden. Hendes eneste offentlige politiske ytring kom i 1980 i forbindelse med Mærsks kamp om Nordsø-olien med den socialdemokratiske regering under Anker Jørgensen.

Her fortalte hun om, hvor opslidende det var for familien, og hun gik samtidig i rette med Anker Jørgensen i partiets håndtering af sagen.

Emmas pigenavn var Neergaard Rasmussen, datter af entreprenøren bag Rasmussen & Schiøtz.

De senere år blev Mærsk Mc-Kinney Møller ofte set alene ved officielle lejligheder. Fru Mc-Kinney Møller var plaget af gigt og var dårligt gående.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis