I de fem år, der er gået, siden Bitcoins blev skabt, har jagten på dem krævet den samme mængde elektricitet, som der skal til at lade lyset i Eiffeltårnet skinne i 260 år. Én mand har fundet en måde at slippe for el-regningen, nemlig gennem familiens kraftværk.Alex Wilhem er Bitcoin-mineentreprenør og en ud af tusindvis af personer, der anvender computere til at løse komplekse matematiske problemer for at få fat i den digitale valuta. Han kommer fra Østrig, men bor i Tokyo og har 30 fjernkontrollerede servere stående i en gammel murstensbygning midt i den østrigske landidyl med den eneste opgave at grave efter virtuelt guld.