ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kinesisk kapital skal genrejse sportsvognsmærke: Lotus fremtid er delvist elektrificeret

Lotus? Findes det endnu? Ja – kinesisk kapital og investeringer skal give det lille britiske sportsvognsmærke en delvist elektrificeret fremtid​​​​​​​​​

På trods af det tunge litiumbatteri i bunden angiver Lotus en køreklar vægt på relativt beskedne 1680 kg for deres nye hyperbil, der er konstrueret i ultralette materialer.
På trods af det tunge litiumbatteri i bunden angiver Lotus en køreklar vægt på relativt beskedne 1680 kg for deres nye hyperbil, der er konstrueret i ultralette materialer.

Lotus solgte de første eksemplarer af deres nyudviklede hyperbil i efteråret, og forventer at levere til de første købere sidst på året. Udenkapital udefra ville det være urealistisk for et ellers permanent kriseramt britisk bilmærke at udvikle en helt ny platform og arkitektur til en hyperbil, så hvad ligger der bag mærkets uventede comeback?

Lotus-Evija-03.jpg
På fabrikken i Hethel, England, bygges der aktuelt en mindre forserie for at få de sidste detaljer på plads, inden de planlagte 130 eksemplarer skal produceres.

Det gør kinesisk kapital. I 2017 blev Lotus Cars købt af kinesiske Geely, der også ejer Volvo. Planen er at genrejse Lotus på samme måde, som det er lykkedes at genrejse Volvo siden finanskrisen i 2008. Den første model under de nye ejere er den eldrevne hyperbil Lotus Evija. Den får en elmotor på hvert hjul med en samlet ydelse på 2000 hk og et moment på 1750 Nm, hvilket skal give uvirkelige kræfter. 100-200 km/t er overstået på under tre sekunder og 200-300 km/t tager yderligere fire sekunder.

Bil med fotostamtavle

Litiumbatteriet på afsindige 2000 kW skal give en rækkevidde på op til 400 km og en ladehastighed på op til 350 kW, hvilket vil sige en ladning på 0-80 pct. på 12 minutter. Der er planlagt en produktion på 130 eksemplarer til en pris på 13,8 mio. kr. stykket uden afgifter. Den danske pris er ikke kendt, men det vil være muligt for danske købere at få bilen leveret af den nærmeste Lotus-forhandler i Linköbing i Sverige.

Køberne har denne uge fået adgang til en online konfigurator, der tillader personificering i detaljer i et 360-graders modul i HD. Her vil det være muligt for eksempel at se den valgte lakering i forskellige omgivelser og klimaer, mens bilen holder stille eller bevæger sig, lige som der også produceres en video til køberen med den valgte konfiguration.

Lotus-Evija-02.jpg
På trods af det tunge litiumbatteri har hyperbilen en vægt på relativt beskedne 1680 kg, da den er konstrueret i ultralette materialer.

Under produktionen af bilen får køberen tilsendt billeder af processen, og ved levering medfølger en læderindbundet fotobog i stort format, der dokumenterer skabelsen. Den vil blive overrakt ved en ceremoni på fabrikken i Hethel, England, sammen med bilen og den tilhørende nøgle.

Lotus Evija er et de første eksempler på den nye generation af eldrevne hyperbiler. Bekræftede kommende modeller omfatter også Tesla Roadster, en ny hyperbil fra britiske Ariel og den italienske Pininfarina Battista med 1900 hk og en 0-100-tid på under 2,0 sekunder.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis