Han sagde nej tak til bonus i kriseåret 2009. Nu giver bestyrelsen ham alligevel et ekstra skulderklap på over 2,5 mio. kr. Samlet deler direktionen over 20 mio. kr. i 2010.
Nordens topchef Carsten Mortensen belønnes "for indsatsen under finanskrisen i 2008-09" med en halv mio. dollar i ekstraordinær bonus, fordi det lykkedes rederiet at sejle en god indtjening hjem trods de vanskelige forhold.
Dertil har Carsten Mortensen sikret sig en bonus efter 2010 på 1 mio. dollar, hvor halvdelen udbetales nu og den anden halvdel i 2012 og 2013 afhængigt af Nordens indtjening - og om han stadig er ved roret i rederiet.
Det fremgår af årsrapporten for 2010.
Dertil delte Carsten Mortensen 1,7 mio. dollar i fast løn med finansdirektør Michael Tønnes Jørgensen.
4 mio. dollar til direktionen
"Direktionens samlede vederlag inklusive aktieoptioner og medarbejderaktier beløb sig dermed i 2010 til USD 4,0 mio. mod USD 3,5 mio. året før. Beløbene er ikke umiddelbart sammenlignelige, da Carsten Mortensen som anført gav afkald på bonus for 2009, mens han i 2010 både fik tildelt en ekstraordinær bonus og ordinær bonus ifølge den indgåede aftale," hedder det i årsrapporten.
Også de menige medarbejdere nød godt af fremgangen i 2010. Det landbaserede personale fik hver 25.000 kr., hvis de altså havde været ansat et helt kalenderår. Dertil blev der delt 350.000 aktieoptioner ud til 59 personer til en værdi af 3,3 mio. dollar.
I år skal der fordeles nye 350.000 aktieoptioner, der vil give gevinst under forudsætning af at aktionærerne er sikret et afkast på 20 pct.
Dertil fik alle medarbejderne i januar 122 Norden-aktier, svarende til, at der blev fordelt over 36.000 aktier.