Problemerne tårner sig op i Brøndby IF, som i dag måtte nedjustere igen i 2011 efter et resultatmæssigt skrækkeligt tredje kvartal. Spørgsmålet er, om Vestegnens stolthed er ved at skrive sig ind rækken af fortællinger om hedengangne storklubber.
Men det er ingen løsning at fyre den udskældte bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, mener sportsøkonom Jesper B. Jørgensen, aktieanalytiker i Deloitte.
Startende i 1980'erne og videre gennem 1990'erne var Brøndby IF flagskibet i dansk fodbold – storleverandør af mesterskaber og landsholdsspillere og langt foran alle andre i talentarbejde.
Men noget gik galt. Klubbens seneste mesterskab ligger tilbage i 2005 – i dag spiller Brøndby rollen som statist i det, der mere og mere ligner etone man showmed ærkerivalerne FC København i centrum.
Se Brøndby IFs regnskab for 3. kvt. her
Historisk dyk
Og nedturen er intensiveret siden sommeren 2011. Brøndby IF ligger aktuelt tredjesidst i SAS Ligaen og har en historisk ringe statistik i sæsonens 15 kampe med blot tre sejre, fem uafgjorte og syv nederlag.
Sammenbruddet på banen har smittet af på regnskabet, som rummer en yderligere nedjustering fra et forventet resultat på minus 5-7 mio. kr. til nu minus 35 mio. kr. ved årets indgang lød forventningen på et mindre overskud.
Væk er troen på et salg af Gildhøj Centret i år og næste år. Væk er troen på salg af spillere i både 2011 og 2012. Og klubben regner ikke med deltagelse i europæisk fodbold i næste sæson.
Sparetiltag på dagsordenen
I stedet står menuen på afskedigelse af en fjerdedel af stabspersonalet, udskydelse af planlagte projekter, besparelser i sportsafdelingen på 15 pct. i løbet af 2012.
Jesper B. Jørgensen, Deloitte, mener, at Brøndby i øjeblikket trækker store veksler på den konto af goodwill, som gennem mange års succes og trofæhøst er opbygget hos både sponsorer, fans, medier og fremtidig arbejdskraft. Men nu er kontoen i fare for at blive overtrukket.
"Sponsorerne er ved at få nok, medierne har vel fået det for længe siden, og mange fans ser ud til at droppe sæsonkortene, som er ligeså vigtige som sponsorer. Når ledelsen bliver ved med at love, at næste år bliver et guld-år, men resultaterne udebliver, så holder folk ligeså stille op med at tro på dem. Brøndby har ellers aldrig haft problemer med at tiltrække spillere, fordi de var garanteret dansk tophold og havde en god chance for at ryge til udlandet. Det er væk nu. Klubben er slet ikke det trækplaster, den har været," siger Jesper B. Jørgensen.
Han ser årene midt i 00'erne som afgørende for klubbens nuværende problemer. Her postede Kasi-Jesper mange sponsorkroner i klubben, som for en stor dels vedkommende blev brugt på langtidskontrakter til en række spillere, der var garanteret fem år i klubben til skyhøj hyre.
Desværre for klubben blev ingen af spillerne de bærende kræfter på banen, som skaffede trofæer til klubben, og det skabte pres på klubbens økonomi, at lønomkostningerne var blevet så store.
Svipsere kostede dyrt
"Derudover skal man ikke glemme, at det er skidt for en trup, når der render for mange dyre spillere rundt til træning uden rigtigt at være på holdet," siger Jesper B. Jørgensen, der også klandrer de mange trænerskift de seneste fem år som en anden vigtig forklaring på de resultater, som i dag udebliver.
"Når man konstant skifter ud på trænerposten, mangler man kontinuitet og opbygning af et spilkoncept, som tit er det, der betyder, om du får 1-1 i en dårlig kamp eller ender med at tabe i de sidste 10 minutter. Tænk på FCK – her fik Ståle Solbakken (tidligere mangeårig træner) opbygget en stil, som de kørte så indgroet, at spillere kunne spille den i søvne. Det er meget værd," siger sportsøkonomen.
Fire trænere har været ind og ud igen af svingdøren i Brøndby siden 2006. Få af dem er gået, uden at ledelsen anført af bestyrelsesformand Per Bjerregaard har fået en verbal svada med på vejen. Og den vigtig del af problemerne i klubben har rod her, mener Jesper B. Jørgensen.
"Når man præsterer så dårligt, år efter år, så har ledelsen et ansvar. Trænere, der ikke fungerede, og dyre spillere har kostet en hulens masse penge og har fjernet noget handlefrihed fra klubben. Hvis man ser sort på det, så er de måske inde i en dødsspiral, hvor den dårlige økonomi giver lidt dårligere sportslige resultater, som så igen giver lidt dårligere økonomi og endnu dårligere resultater. Det er ledelsens opgave at stoppe den dødsspiral," siger økonomen.
Bjerregaard er flov
BestyrelsesformandPer Bjerregaard, der undervejs i Brøndbys sportslige nedtur har holdt stædigt fast i sin stilling i klubben, erklærer sig "flov" over nedjusteringen i tredje kvartal. Men efter det, han kalder "fem forfærdelige år", skal det være slut.
"Det er sidste gang, vi vil se underskud, og vi vil have superligaholdet til at fungere igen. Der har været et enkelt år, hvor det gik godt, og vi vandt pokalturneringen. (…) Men ellers har det været underskud på underskud, dårlige resultater og skuffelser igen og igen," siger Per Bjerregaard til klubbens hjemmeside.
Men han skal blive
Jesper B. Jørgensen mener ikke, at Brøndby nødvendigvis kommer ud af krisen ved at skifte ud på formandsposten. For en koncernchef fra et børsnoteret selskab kan ikke drive en fodboldklub, mener han.
"Det værste, de kan gøre, er at hive en ikke-fodboldmand ind og køre klubben som en regulær forretning. En fodboldklub handler om at bruge så mange penge som muligt på at skabe resultater, og så er økonomien mindre vigtig. For en traditionel forretningsmand handler det kun om at generere overskud. En fodboldklub har intet med en traditionel erhvervsvirksomhed at gøre. Det er ikke et carte blanche til at bruge hæmningsløst med penge, men der skal være en forståelse for den balance," siger Jesper B. Jørgensen.
Top 4 er urealistisk
Brøndby IF regner med at spare 20 mio. kr. på de udmeldte tiltag igennem næste år. Og går efter en placering i top 4 i efteråret 2012. Det sidste har Jesper B. Jørgensen svært ved at se for sig.
"Jeg er meget skeptisk, men håber det for dansk fodbold. Men helt ærligt, så vil det overgå min forventning. Brøndby skal på hårdt arbejde nu – de skal cykle op ad Alpe Duez, og det bliver benhårdt arbejde," siger han og giver klubben et eller to år at løbe på.
"Risikoen er, at klubberne foran Brøndby bliver ved at distancere sig, mens man selv falder yderligere et par niveauer. Og lige pludselig er gabet blevet for stort at lukke. Det er sket før for Frem og KB. Og muligvis er det det, vi nu ser udspille sig i Brøndby," siger Jesper B. Jørgensen.
Læs flere artikler om Brøndby IF her