Der er meget fokus på disruption og hvad der sker på den korte bane. De næste 5 år vil vi se nye digitale forretningsmodeller og nye teknologier vinde frem med stor kraft. Jeg har i tidligere artikler beskrevet de mønstre vi kan forvente og forberede os på. Det er rimelig klar snak fordi vi på mange måder kan se 5 år frem. Vi kan for eksempel allerede se disse ting i drift i små nicher. Tag de selvkørende biler. De er stille og roligt blevet en realitet i både Tesla, Mercedes S og Audi A8. Det vil så dryppe nedad til A6, A4 og A3. Om 5 år er en Polo selvkørende.
Men hvad sker der på den lidt længere bane? Der hvor det bliver vildt…?
Det er i sagens natur lidt sværere at spå om fremtiden på den lange bane, men lad mig vove pelsen og nævne et par ting jeg forventer om 10 år – så kan du selv udlede konsekvenserne heraf for din type organisation…
Du kan tænke på disse elementer som underholdende science fiction. Men du kan også tænke på dem som strømninger der får afgørende betydning for fremtidens organisationer – jobs, produktudvikling, salg, forretningsmodeller samt offentlig planlægning, regulering og kontrol. Hvad vil det betyde for dig og din organisation?
Vi får nok ikke spørgsmålet om vi har lyst til disruption – men det bliver i hvert tilfælde spændende. En verden beriget med forandring. God fornøjelse!
Tune Hein er forfatter til bogen "Disrupt eller Dø!"
Men hvad sker der på den lidt længere bane? Der hvor det bliver vildt…?
Det er i sagens natur lidt sværere at spå om fremtiden på den lange bane, men lad mig vove pelsen og nævne et par ting jeg forventer om 10 år – så kan du selv udlede konsekvenserne heraf for din type organisation…
- Brain plug-in. Når kunstig intelligens ikke længere er noget nede i kælderen hos IBM (Watson) men noget der spiller direkte sammen med din hjerne. Vil du lære fransk – så køb dette modul og upload det til devicen der er koblet til din hjerne. Skal du lære at styre en ny type Boing fra SAS kontrolcenter – værs’god så er modulet her. Vil du gerne rejse rundt i Australien men har ikke råd til turen – så prøv den her… Vildt nok, men Elon Musk (vor tids Edison) har allerede engageret sig heri via firmaet Neuralink.
- Avatars. Når din digitale identitet ikke længere er en facebook profil men (næsten) et levende væsen. En AI-assistent som ordner en masse ting for dig. Dit arbejde f.eks. i USA er der en del sager hvor arbejdsgivere er utilfredse med at ansatte får andre (digitale eller indere) til at udføre deres jobs for dem. Din Avatar kan måske gå på date for dig. Så kan den møde en anden avatar og de kan sammen finde ud af om deres mennesker er et godt match. Din avatar vil også handle for dig. Det sidste er måske det forretningsmæssige mest interessante, fordi det så er den der har købsbeslutningen. Det vil sige at fremtidens markedsføring ikke skal rette sig mod dig, men mod din avatar…
- Den digitale kæreste. Måske behøver din avatar ikke gå på date for dig, for den kan selv blive din kæreste. Tænk på Bladerunner. Porno-industrien var afgørende for udbredelsen af internettet og de er også i fuld gang på dette felt med både robotter og AI. Men kan AI skabe følelser? Mange tvivler – men svaret er et klart Ja! Tænk blot på Tamagotchien der lige har haft 20 års fødselsdag. Den var en vigtig milepæl på dette felt.
- Singularity. Du har måske hørt ordet og om Singularity University – men hvad er det for noget halløj? Måske har du læst den 4. Stig Larsson millenium krimi "Det der ikke slår os ihjel". Her er plottet at hvis en programmør kan udvikle en AI-computer der er smartere end programmøren – så vil denne AI jo også kunne udvikle noget der er smartere end den selv… som så vil kunne udvikle noget der er endnu smartere. Disse iterationer kan ske lynhurtigt og resultere i en intelligens eksplosion – som vil efterlade programmøren (mennesket) som et får på perronen. Den dag det sker kaldes singularity…
- Nye byer.Lad os slutte hvor vi startede – med de selvkørende biler. For den teknologi vil fundamentalt ændre vores byer på den lange bane. P-pladser kan laves til parker eller andet fordi de selvkørende kan trille ned og holde på havnen. De bliver elektriske fordi de selv kan trille hen og lade op, mens du er på arbejde. De støder ikke sammen, selvom de kører meget tættere, i et bedre flow. Af disse tre grunde bliver vores byer langt rarere med mindre støj og møg. De bliver altså mere attraktive at bo i. Omvendt bliver det nemmere at bo i forstæderne, fordi du kan bruge transporttiden til at arbejde, mens bilen kører selv. Du behøver ikke en bil, fordi du bare kan nappe en billig selvkørende dele-bil. Omvendt får du bedre råd til en bil, fordi den kan tjene sin egen løn, som delebil, når du ikke bruger den. Tænk på hvad en uber-tur vil koste uden chauffør-løn... Måske forsvinder busserne af den grund. Men det gør Falck-manden og mekanikeren og skadestuen og færdselsbetjenten og P-vagten måske også… Skal du lidt længere eller lidt hurtigere kan du tage en flyvende drone. Det lyder vildt, men bliver en realitet i Dubai senere i år…
Du kan tænke på disse elementer som underholdende science fiction. Men du kan også tænke på dem som strømninger der får afgørende betydning for fremtidens organisationer – jobs, produktudvikling, salg, forretningsmodeller samt offentlig planlægning, regulering og kontrol. Hvad vil det betyde for dig og din organisation?
Vi får nok ikke spørgsmålet om vi har lyst til disruption – men det bliver i hvert tilfælde spændende. En verden beriget med forandring. God fornøjelse!
Tune Hein er forfatter til bogen "Disrupt eller Dø!"