ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Din chef er ofte en tilfældighed

Seks ud af ti ledere siger, at deres karriere er styret af tilfældigheder og udefra kommende begivenheder.

Det viser Det Danske Ledelsesbarometer 2011, hvor næsten 3.500 offentligt og privat ansatte ledere har deltaget.

Undersøgelsen viser, at to ud af tre ledere fik tilbudt deres første lederjob uden at sende en ansøgning. 38 procent af førstegangs-lederne gik fra 'menig medarbejder' til et lederjob på samme arbejdsplads og kun syv procent tog den direkte vej fra uddannelse til en lederstilling.

Det skriver Avisen.dk.

Finansmanden Asger Aamund genkender billedet.

"Det er et tydeligt element tilfældighed i enhver lederkarriere. Man kan godt planlægge, at man vil nå et bestemt mål i en bestemt branche, men ofte det er tilfældigheder, der afgør, hvor man i sidste ende havner", siger Asger Aamund til Avisen.dk.

I interesseorganisationen Lederne mener man dog ikke, at de danske ledere lader sig føre med vinden.

"Tilfældighed, ja. Men ikke mere tilfældigt, end at man måske har nogle talenter, som kommer frem, når man påbegynder sit arbejdsliv. Det er der så nogen, der får øje på højere oppe i systemet", siger analysechef Kim Laursen til Avisen.dk

I Asger Aamunds eget tilfælde var der et vist mål af tilfældighed inde over, da han fik sit første chefjob, som vicedirektør for Tuborgs første bryggeri i Tyrkiet.

"Carlsberg kunne helt sikkert havde fundet personer mere erfaring, for jeg var nyuddannet. Men jeg havde arbejdet på Tuborg, mens jeg læste, og kendte en del af de nøglepersoner, som skulle besætte den stilling", siger finansmanden.

Fakta: Udpluk fra Den Danske Lederbarometer

Gennemsnittet for kvindelige førstegangs-ledere er 35,5 år, mens mænd nøjes med 33,2 år.

Den typiske leder lægger 48 timer om ugen. Heraf 42 timer på jobbet og seks hjemme.

Fire ud af ti ledere prioritere ofte arbejdet frem for familie- og privatlivet. Lige så mange arbejder i weekenden.

En leder tjente i 2010 gennemsnitligt 50.408 kroner om måneden. Halvdelen af lederne mener, at deres løn er for dårlig.

Lederne bruger hver fjerde time på e-mail, telefonopkald, sms'er og andre former for informationshåndtering.

44 procent af deres tid går med møder. I de resterende 31 procent løser de deres egne opgaver.

Kilde: Det Danske Lederbarometer 2011 fra Lederne

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis