ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skriver medierne: TDC-opkøb og Novo-regnskab stjæler billedet

Berlingske Business 

TDC sluger TV3 og gør klar til navneskifte 


TDC køber den nordiske mediekoncern MTG, der står bag Viasat-kanalerne, i en handel til 15 mia. kr. Det sker for at få vendt udviklingen, hvor TV-kunderne i stor stil forlader TDC-koncernen. Den sammenlagte virksomhed får nyt navn og brand.Samtidig er opkøbet begyndelsen på enden for de nu forældede pakker. 

Coloplast rammer uden for skiven

Coloplast fik et dårligere første kvartal af det forskudte regnskabsår 2017/18, end analytikerne havde forventet. Medicoselskabet omsatte for 3955 mio. kr. i kvartalet, hvor analytikere havde ventet et salg på 4015 mio. kr. 

Milliarder skal rulle i Novo Nordisk inden sommer 


Med en opsigtsvækkende rokade sætter Novo Nordisk den mangeårige finansdirektør, Jesper Brandgaard, i spidsen for den pressede biofarmaceutiske division. Opgaven er klar: Køb nye midler inden sommerferien. 

Jyllands-Posten Erhverv


TDC's storfusion kan være første skridt mod nordisk mastodont


Når fusionen af TDC's og MTG's medieforretning har fundet sine ben, kan en sammenlægning med svenske Tele2 tegne en nordisk medie- og telekoncern,der kan tage kampen op mod internationale storspillere.

Coloplasts problembarn laver igen ballade


Aktionærerne er ikke just begejstrede for Coloplasts resultater for første kvartal af medicoselskabets skæve regnskabsår. Koncernens forretningsområde for hud- og sårpleje fortsætter med at volde det danske medicoselskab problemer. 

Novo Nordisk skal trækkes ud af dødvandet i år 


Et stort tab på en svækket dollar, et udfordret insulinmarked i USA, en fejlslagen opkøbsdrøm og få måneder til et af de mest afgørende punkter i mange år for Novo Nordisk.Men 2018 kan meget nemt blive året, hvor en række problemer bliver løst. 

Novo-topchef øjner muligheder i Amazons sundhedsindtog

En lang række brancher frygter giganten Amazons indtog. Men det kan give Novo Nordisk nye muligheder, siger topchef Lars Fruergaard Jørgensen.


Børsen  

TDC får kurssmæk og skal slås for MTG-fusion 

TDC’s milliardfusion med MTG sendte torsdag aktien ned med over 8 pct. TDC’s topchef, Pernille Erenbjerg, forstår investorernes mistro. Analytikere tror ikke på, at fusionen er en formssag, da det kræver aktionærernes godkendelse,fordi transaktionen er betinget af en massiv kapitaludvidelse.

Nationalbanken ser stort potentiale i blockchain 

Teknologien bag kryptovalutaer kan bruges i arbejdet med cyberrisiko. Det er vigtigt at skelne mellem kryptovalutaer som betalingsmiddel og teknologien bag, mener vicedirektør Karsten Biltoft fraNationalbanken, der er gået i samarbejde med ECB.


Norsk olieprofil bliver ny formand i Novo Nordisk


Norske Helge Lund er kørt i stilling som ny bestyrelsesformand. Novo Nordisk har dermed scoret en af Norges absolutte topnavne. Den nuværende formand, Göran Ando, trækker sig efter 13 år i bestyrelsen, heraf syv som næstformand og fem som formand. 

Købmand bryder med Matas og stifter direkte konkurrent 

Matas bliver angrebet fra flere sider. Normal kæmper med den store kæde på prisen, og kæden blive nu udfordret af ejer bag tre store matas-butikker, der bryder ud og stifter et helt nyt butikskoncept, der skal konkurrere direkte med Matas. 

/ritzau/FINANS




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis