ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skriver medierne: Nets-top kan have tjent kassen ved brug af ulovlige metoder



BERLINGSKE BUSINESS

NOVO NORDISK FONDEN GIVER GAVEREGN FOR MILLIARDER TIL FORSKNING

Novo Nordisk Fonden giver milliardindsprøjtning til medicinsk og bioteknologisk forskning. Trods jubel i universitetskredse frygter flere politikere, at den frie forskning kan komme under pres, hvis ikke man er opmærksom på skævvridning. (Forside, side 4-6)

LAURITZ.COM RISIKERER MILLIONTAB PÅ PRESSEDE PARTNERE

Lauritz.com har lånt store millionbeløb ud til en lang række partnere. Nye oplysninger blotlægger, at partnere kan slippe ud af gælden til auktionshuset. (Side 10)

VINDINDUSTRIENS FØDSELSHJÆLPER ÅBNER FOR ØGET SOLSATSNING

Vindindustriens succes er skabt i Vestjylland, men hjulpet på vej af DTU. Nu retter universitetet blikket mod endnu en grøn energikilde i form af solen, som læreanstalten vil satse på fremover. (Side 11)


JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

NETS-TOPPEN KAN HAVE SCORET PÅ ULOVLIGE METODER

En ny konkurrencesag rejser mistanke om, at Nets-ledelsen har lavet konkurrenceforvridende aftaler. Og det kan have haft betydning for de milliongevinster, som Nets-ledelsen indkasserede ved børsintroduktionen i 2016. For topchef Bo Nilsson lød gevinsten på over 500 mio. kr. (Forside, side 6-7)

INVESTORER SKYDER MILLIONER I MATAS-RIVAL

Morten Strunge og Zibrandtsen-familien har investeret i kosmetikfirmaet Goodiebox, der er vokset markant det seneste år og nu vil være større i udlandet. (Side 4)

MINISTRE HAR STOR APPETIT PÅ AT EJE AKTIER I NOVO NORDISK

Flere ministre i VLAK-rergeringen har investeret store summer i Novo Nordisk. Tilsammen ejer fem ministre Novo-aktier for over 800.000 kr. (Side 11)

BØRSEN

ARLA-TOP FÅR HUG AF MÆLKEBØNDER TRODS MILLIARDREGN

Selv om Arla-topchef Peder Tuborgh torsdag afslørede, at mejerigiganten vil sende hele 2018-overskuddet på omkring 2,2 mia. kr. ud til de tørkeramte mælkeproducenter, blev det ikke modtaget med jubel blandt alle andelshavere. Danske Mælkeproducenters formand Kjartan Poulsen mener, at Arla skulle have sendt pengene til de pressede mælkebønder meget tidligere. (Forside, side 6-7)

TDC'S OPSPLITNING VIL TAGE FLERE ÅR

Hvis TDC’s nye ejere vil sælge Yousee, kan det ikke realiseres foreløbigt. Sådan lyder det fra en fællestillidsmand og en analytiker. (Side 8)

NORDIC AVIATION CAPITAL TJENER MILLARDER PÅ UDLEJNING AF FLY

Driftsoverskuddet slår igen rekord i Nordic Aviation Capital, der nu råder over en flåde på 426 fly. Satsning på regionale jetfly går forrygende. (Side 10)

HYPEFACTORS’ AKTIEHYPE KAN VÆRE ULOVLIG

Børsaktuelle Hypefactors’ jagt for at komme på børsen kan være hjulpet ulovligt på vej med PR-metoder, der strider mod markedets regler. (Side 16)

BRØNDBY IF PÅ VEJ MOD OVERSKUD

Brøndby har kæmpet med underskud på bundlinjen i mange år, men nu ser det ud til at vende for den blå-gule fodboldklub fra Vestegnen. (Side 18)

HÅNDRULLEDE CIGARER HITTER OG SIKRER ORGANISK VÆKST HOS STG

Tobaksselskabet STG viser vækst i nyt regnskab. Men selskabet skal tilpasse sig et faldende marked for maskinfremstillede cigarer, siger topchef. (Side 20)

INVESTORER SKYDER 6 MIO. KR. I DANSK KUNSTAPP

Folkene bag kunst-app’en Artland vil med en ny investorer og kendt kunstsamler indtage kunstscenerne verden over. (Side 21)

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis