ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skriver medierne: Insulinhåb fra Novo havnet i fransk prisklemme


Berlingske Business

Insulinhåb fra Novo havnet i fransk prisklemme 


Novo Nordisk har store forhåbninger til insulinmidlet Xultophy på det store amerikanske marked, men den franske konkurrent Sanofi har haft held til at spænde ben for Novo med aggressive rabatter. Novo Nordisk har svært ved at svare igen, da rabat på Xultophy også vil ramme to andre midler. 

Sas foran på point i den nordiske luftkrig 

Siden årtusindeskiftet har Norwegian vokset sig så stor på det skandinaviske hjemmemarked, at selskabet på flere parametre er lige så stort som SAS. Men billedet er nu vendt, og SAS er blevet mere værd på børsen, mens Norwegian kæmper med underskud efter hvad koncernen selv kalder for et "møgår".


Jyllands-Posten erhverv 

Danske vognmænd er kommet op i fragt 


Det går støt fremad for den danske vognmandsbranche. Mangel på chauffører og blus på økonomien betyder, at de ellers hårdt pressede vognmænd har udsigt til øget indtjening. Den gennemsnitlige indtjening per ansat stiger kraftigt, viser en ny analyse. 

Bunden er passeret - svinepriser er på vej op 

Efter en otte måneder lang nedtur har de danske svineproducenter endelig passeret bunden. Slagterikoncernen Danish Crown har netop varslet, at svineprisen hæves for anden uge i træk.

Vestas' havvindmøller har kostet dyrt men tjener snart penge

Vestas’ offshoreforretning nærmer sig med hastige skridt et afgørende vendepunkt. Hidtil har udvikling og salg af vindmøller til brug på havet været en økonomisk bet for Vestas og den japanske partner, Mitsubishi, men i år ventes den lidt oversete forretning at gå i nul på driften. Herefter kan det gå stærkt. 

Lego vil tættere på både Google og Facebook 

Lego tror, at Youtube bliver en vigtig del af strategien for sociale medier i fremtiden. Det betyder et tæt samarbejde med Google, men også med Facebook. 


Børsen 

Finanskrise-fallent gør comeback i ejendomsfirmaer 

Kenneth Schwartz Thomsen, der var en af de ejendomsspekulanter, hvis enorme tab var med til at knække Roskilde Bank, er blevet direktør i en række ejendomsfirmaer, der på tvangsauktioner opkøber billige huse i provinsen. De sælges lynhurtigt og langt dyrere videre til en bekendt, mens der udstedes pantebreve i dem. 

Danish Crown skyder 400 mio. ind i kinesisk fabrik 

I sommeren 2019 åbner Danish Crowns nye forædlingsfabrik i Pinghu uden for Shanghai. Målet er at få del i den boomende kinesiske onlinehandel med fødevarer og få foden indenfor i de fysiske dagligvarebutikker i Shanghai. Investeringen lyder på 400 mio. kr. 

Rusland stod bag sommerens hackerangreb på Mærsk 

Et hackerangreb i sommer ramte flere europæiske virksomheder, deriblandt Mærsk, der blev påført et milliardtab. Ifølge Storbritanniens forsvarsminister stod Rusland bag angrebet. 

Chefexit hos Totalkredit medfører uro 

Troels Bülow-Olsens afgang fra Totalkredit skaber bekymring i baglandet, der består af 60 banker. Realkreditkoncernen står i et vadested i forhold til at sikre en fortsat nær relation til partnerbankerne, der er salgskanal for Totalkredits realkreditlån. Ifølge Nykredit-direktør vil et stærkt partnerskab fortsætte. 


/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis