ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det skriver medierne: Danske Bank har afhørt 50 i egen undersøgelse af hvidvask

Børsen

ANSATTE I DANSKE BANK EFTERFORSKES AF ESTISK STATSANKLAGER

Den estiske statsanklager Lavly Perling har iværksat en strafferetslig efterforskning i Danske Bank-sagen. Det sker efter en politianmeldelse af 26 personer, der arbejdede i Danske Banks estiske afdeling, imens en mulig hvidvask af penge fandt sted fra 2007 til 2015. Danske Bank ønsker ikke at oplyse, om personerne stadig er i ansat i banken. (Forside, side 6-7)

BANKER BEKYMREDE OVER LANDBRUG GRUNDET VOLDSOM TØRKE

Tørken i landbruget bekymrer danske bankdirektører. Situationen er alvorlig for det i forvejen pressede landbrug, lyder det fra Vestjysk Bank. (Side 8)

PENSTABLE VIL GIVE GRØNT PENSIONSALTERNATIV

En tidligere medarbejder ved Ritzau Finans har taget initiativ til at give pensionsopsparinger en grøn aura. (Side 10)

NYT OPKØB ER LEO PHARMAS NÆSTSTØRSTE NOGENSINDE

Medicinalselskabet Leo Pharma køber en række hudlægemidler fra tyske Bayer og overtager en fabrik i Italien samt hundredvis af nye medarbejdere. (Side 12)

RIVAL SKOSER AMBUS ENGANGSPRODUKTER

Markedslederen Olympus mener, at Ambu kan få plads på markedet med engangsendoskoper, men der vil gå en rum tid, inden det kan matche Olympus' kvalitet. (Side 14)

SAXO BANK ÅBNER OP FOR UDENLANDSKE FONDE

Danske investorers adgang til udenlandske investeringsfonde har været forbeholdt de få. Det ændrer Saxo Bank nu på. (Side 20-21)

Berlingske Business

ESTLAND EFTERFORSKER DANSKE BANK

Den estiske anklagemyndighed tog i går det skridt, som de danske myndigheder endnu ikke har villet tage. Der åbnes nu en strafferetlig efterforskning af Danske Bank for dens rolle i omfattende hvidvask. (Forside, side 4-5)

SVÆRT SKIFTE I TOPPEN AF DANSK ERHVERVSLIV

Selv om god ledelse handler om løbende planlægning omkring et topchefskifte, kan det være svært. Berlingske Business har set på seks af danske virksomheder, hvor et snarlig skifte kan komme på tale: A.P. Møller-Mærsk, Coloplast, Danske Bank, Ørsted, Pandora og Novozymes. (Side 6-7)

SAS-AFLYSNINGER VIL VARE ET PAR UGER ENDNU

Det har ikke været SAS' sommer, efter det ellers så punktlige selskab har aflyst et usædvanligt stort antal flyvninger. Fra SAS lyder det, at udfordringerne formentlig vil vare et par uger endnu. (Side 13)

Jyllands-Posten Erhverv


SKATTEMINISTEREN UDSKYDER DEL AF INDGREB OM LEASING

Tvungen brug af standardkontrakter blev af regeringen og Dansk Folkeparti betegnet som vigtigt for at dæmme op for leasingselskabers kreativitet med bilafgifter. Nu vil skatteminister Karsten Lauritzen (V) vente til juli 2020 med at indføre kontrakterne. (Forside, side 6-7)

LEO PHARMA KØBER LÆGEMIDLER FOR MILLIARDER HOS TYSKE BAYER

Den danske medicinalkoncern Leo Pharma har købt en portefølje af lægemidler mod hudsygdomme fra tyske Bayer. Købsprisen er hemmelig, men lægemidlerne skabte i 2017 et salg på knap 2,1 mia. kr. (Side 4)

DANSKE BANK HAR AFHØRT 50 ANSATTE I OPERATION ACORN OG BLUE

Det er et kæmpe arbejde med læsning af millioner af mails, omfattende analyser og masser af afhøringer at kortlægge hvidvasksagen i Danske Bank. (Side 8-10)

GRUNDFOS-CHEF MENER ALLE KAN BLIVE MERE BÆREDYGTIGE

Alle virksomheder kan drejes i en mere bæredygtig retning. Man skal se mulighederne i stedet for udfordringerne, lyder det i en opfordring fra Grundfos' Mads Nipper. (Side 11)

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis