ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det sker i dag

Den store amerikanske jobrapport
Dagens, ugens og månedens tungeste nøgletal kommer fra USA i eftermiddag. Det er den store amerikanske jobrapport kl. 14.30, og frem til offentliggørelsen går finansmarkederne ofte langt ned i omdrejninger, fordi investorerne vil se hvad vej vinden blæser, før de køber eller sælger. 

Et gennemsnit af adspurgte økonomer ifølge Bloomberg venter, at der i juli er skabt 225.000 job uden for landbrugssektoren, på niveau med juni, og samtidig ventes ledigheden fastholdt på 5,3 pct. 

Rentehop lige om hjørnet i USA?
Jobrapporten er altid en vigtig strømpil for den amerikanske økonomi, og i øjeblikket bliver der holdt ekstra godt øje med den, fordi en stærk rapport kan bringe en amerikanske rentestigning helt tæt på. USA har holdt renten i bund, 0,25 pct., i årevis, siden slutningen af 2008. 

Børsen Play besøger Saxo Banks investeringsdirektør, Teis Knudsen, som kommer med sin reaktion på den amerikanske jobrapport kort efter offentliggørelsen. 

Der er også økonomiske nøgletal fra Europas største økonomi, Tyskland, som offentliggør sine handelstal for juni, import og eksport, og desuden tal for industriproduktionen. Tyskerne begynder tidligt, tallene kommer kl. 8.

Regnskab fra TDC
Novo Nordisk og især Novozymes fik slemme smæk oven på deres regnskaber torsdag, og i dag er det TDC's tur til at afprøve markedets reaktion på et kvartalsregnskab. TDC's konkurrenter presser telefoni-priserne, og som modtræk satser TDC mere på tv og købte bl.a. det norske kabel-tv-selskab Get for 12 mia. kr. sidste år. 

Regnskabet ventes kl. 8, og Børsen Play interviewer TDC's adm. direktør, Carsten Dilling, kl. 9.30. 

Fly og svin
Efter at både Ryanair og Norwegian har sat passagerrekord i juli kommer SAS kl. til formiddag med sine trafiktal for juli, der skal vise hvor tætpakkede SAS-flyene er. 

Danmarks Statistik opgør samtidig hvor tætpakkede de danske svinestalde er. Opgørelsen er kvartalsvis, og ved seneste måling 1. april var der i Danmark 12,5 mio. svin. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis