Onsdag lander SAS' trafiktal for maj. Trafiktallene er en optakt til flyselskabets regnskab, der lander fredag morgen. I april måned mærkede SAS for alvor effekten af ekspansionen på langdistanceruterne, hvor kapacitetsudbuddet voksede med 31,4 pct. i forhold til april 2015. Trafikken blev øget med 37,7 pct. I marts transporterede SAS 2,25 mio. passagerer, hvilket var 6,1 pct. færre end i marts 2015.Natten til onsdag lander der tal for kinesisk import og eksport. Især tallene for eksporten bliver interessante, da de giver indikationer på, hvordan det går for den kinesiske økonomi. Børsen Play taler med Nordeas chefanalytiker Amy Zhuang og Handelsbankens seniorøkonom Bjarke Roed-Frederiksen om de kinesiske tal.