Onsdag lander SAS' trafiktal for august. De seneste trafiktal viste en stigning på 10,4 pct. i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer. Til gengæld faldt omsætningen pr. fløjet passagerkilometer med 1 pct. Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, gæster Børsen Play til en snak om trafiktal og torsdagens regnskab.Bestyrelsesnetværket Board Network, der har en række prominente bestyrelsesfolk som medlemmer, holder medlemsmøde. Temaet er aktionæraktivisme, og på talerstolen er bl.a. Blackrocks Peter Beske Nielsen, Danske Banks bestyrelsesformand Ole G. Andersen og Niels Mengel, formand i Dansk Aktionærforening. Børsen Play taler med Ole G. Andersen og storinvestoren Kim Mikkelsen, der fortæller om investeringer i familieejede virksomheder.