Norwegian kommer med trafiktal for juli. Spørgsmålet er så, om den stadigt større konkurrent til SAS igen kan overraske positivt, sådan som det skete, da man i juli fremlagde regnskabstal for årets 2. kvartal. Her præsenterede selskabet et overskud på 300 mio. norske kr., hvilket var en stærk forbedring i forhold til året før, hvor tabet var på 691 mio. norske kr. Overskuddet overraskede analytikerne, der havde ventet et underskud i kvartalet på 535 mio. norske kr. ifølge estimater fra Inquiry Financial.De første amerikanske sanktioner mod Iran træder i kraft. I maj meddelte Donald Trump, at han trak USA ud af atomaftalen med Iran. Nu er der gået de 90 dage, som skulle give amerikanske virksomheder tid til at omstille og forberede sig på sanktionerne. Fra i dag gælder det bl.a. køb af amerikansk valuta, handel med guld, metaller og industrirelateret software. Oliesektoren får dog en lidt længere frist. Her træder sanktionerne først i kraft 4. november.