Luftfartsselskabet SAS offentliggør i dag trafiktal for september. Antallet af passagerer er i sagens natur et vigtigt nøgletal på det marked. En af de senere meldinger fra konkurrenterne er fra lavprisselskabet Ryan Air, som har skruet ned for forventningerne til regnskabsåret 2018/19, dels på grund af dyrere brændstofpriser i takt med olieprisernes stigning, dels på grund af strejker og aflysninger. SAS har tidligere meldt ud, at der ventes 2 mia. svenske kr. ekstra i udgifter til brændstof næste år, det svarer til ca. hele overskuddet i 2017/18. Og så har Air Franche/KLM-selskabet Joon meddelt, at det vil rykke ind og tage markedsandele på et af SAS' skandinaviske kernemarkeder.