Den amerikanske sko- og sportstøjsproducent Nike præsenterer torsdag regnskab for selskabets første kvartal. Nike opererer med forskudt regnskabsår.
Der er budt op til forhandlinger om at danne en regering blandt tre partier torsdag. Det er Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti, der indleder fælles forhandlinger, der skal afklare, om der er basis for at forhandle om en trepartiregering. Tilsammen fik de ved Stortingsvalget i sidste uge et flertal sammen. Partierne holder pressemøde kl. 09.30 inden drøftelserne.
Der lander torsdag tal for antallet af ledige og nytilmeldte ledige i USA. Tallet opgøres på ugentlig basis. Samtidig kommer der PMI-tal for september for industrien og for serviceerhvervet.
Det ventes, at EU-Kommissionen torsdag vil præsentere et forslag om, at opladere til mobiltelefoner, tablets, høretelefoner o.l. bliver ensartet, så forbrugere ikke skal ud og finde forskellige ladekabler til deres elektroniske enheder.
nibo